Dronningens fødselsdag: Her bliver der trafikrod

Dronning Margrethe har fødselsdag og kører rundt i hovedstaden i karet. Det betyder, at flere busruter er omlagt, og politiet forventer trafikpropper

Der er omlægninger på tre busruter i København, når dronningen skal køre rundt i karet (Arkivfoto: Thomas Borberg)
Der er omlægninger på tre busruter i København, når dronningen skal køre rundt i karet (Arkivfoto: Thomas Borberg)

Dronningens 75 år skal fejres. Blandt andet med den traditionsrige karettur gennem København, hvor hun vinker til folket mellem klokken 12 og 13.

Den royale tur betyder dog, at trafikken i indre by kommer til at køre noget mere trægt i nogle timer torsdag. Det melder både politiet og Movia.

Busserne
Flere busruter er ramt af karetturen, og det betyder, at man skal tjekke efter en ekstra gang, hvis man vil af sted til tiden med bussen ved middagstid i dag. Det melder Movia.

Det er ruterne 1A, 26 og 350S, der er berørte af dronningens karettur.

Mellem klokken 10 og 13 kører linje 1A således i begge retninger ad Bernstorffsgade, Hammerichsgade, Jarmers Plads, Nørre Voldgade og Øster Voldgade.

I samme tidsrum kører linje 26 i begge retninger ad Vesterbrogade, Jarmers Plads, Nørre Voldgade og Øster Voldgade.

Fra klokken 11 til 13 kører 350S i begge retninger ad Nørre Voldgade, Jarmers Plads, H. C. Andersens Boulevard, Stormgade, Vindebrogade og Børsgade.

I bil
Københavns Politi har forberedt sig med flere færdselsbetjente på vejene i forbindelse med den royale karettur.

- Som bilist kunne man måske overveje at undgå vejene omkring Amalienborg og Rådhuspladsen i timerne omkring turen fra 12-13, siger vagtchefen hos Københavns Politi, Kristian Aaskov.

- Betyder det, at man kan forvente at alt er normalt igen klokken 13?

- Nej, der kommer nok til at være nogle trafikpropper, så måske skal man finde alternative ruter. Men vi er derude med ekstra færdselspoliti, så det skal nok gå, siger vagtchefen.

Dronningen starter sin karettur ved Amalienborg klokken 12 og kører derefter ad Frederiksgade, Bredgade, Fredericiagade, Store Kongensgade, Kongens Nytorv, Strøget og ender på Rådhuspladsen klokken 13.

9 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere