Dronningens skoleveninde død: Helle Stangerup blev 75 år

Forfatteren Helle Stangerup er sovet stille ind efter længere tids sygdom

Dronning Margrethe og Helle Stangerup var skoleveninder. (Foto: Polfoto)
Dronning Margrethe og Helle Stangerup var skoleveninder. (Foto: Polfoto)

Dronning Magrethes skoleveninde, forfatter Helle Stangerup, er død. Hun blev 75 år og sov stille ind søndag efter længere tids sygdom. Hun efterlader sig to sønner, Christoffer Knuth og Marcus Knuth.

- Hun døde på hospitalet, siger pressechef Søren Knudsen for Knuthenborg Safaripark til Ekstra Bladet.

Helle Stangerup har haft et farverigt liv. Hun var fra 1969 til 1979 gift med Adam Wilhelm Knuth, lensgreve til Knuthenborg. De opbyggede sammen Knuthenborg Safaripark. Ægteskabet førte til en dramatisk skilsmisse.

Veninder med dronningen
Hun gik i skole med Danmarks kommende dronning. Dermed blev Helle Stangerup del af en lukket adelig kreds.

Lang tid før Stangerup blev gift med Adam Wilhelm Knuth, blev hun forelsket i prins Henrik. Hun var blevet inviteret til midsommerfest af dronning Magrethes hofdame. Og her var den noget yngre prins Henrik altså også inviteret. Det skriver BT ud fra et uddrag fra Stangerups egen erindringsbog 'Bag skodderne'.

Se også: Margrethe boede ved giftig jord

- Franskmanden svang sig på dansegulvet med alle mulige andre end lige æresgæsten. Faktisk var jeg vist en af den utroligt charmerende franskmands foretrukne, mit franske var stadig så nogenlunde i behold, måske derfor, men bagefter tog det lidt tid at få ham ud af hovedet, fortæller Helle Stangerup i bogen.

Hun tilføjer dog, at prins Henrik dengang ikke tog kontakt til hende bagefter. Alligevel undrede det hende, da hun i Ekstra Bladet dengang kunne læse, at dronning Magrethe skulle være faldet for den unge franskmand. Men hoffet bekræftede forlovelsen samme eftermiddag.

- Privat omgang med Kongehuset byder på en rigdom af oplevelser, men der følger absolut ingen intern viden med, konstaterede Helle Stangerup i erindringsbogen.

Helle Stangerup blev uddannet jurist i 1966. Alligevel debuterede hun året efter som forfatter af bogen 'Gravskrift for Rødhætte'. Hun brød igennem med 'Gule Hansker' i 1968.

Begravelsen finder sted i stilhed fra Hunseby Kirke.

Helle Stangerup sov stille ind på hospitalet. (Foto: Polfoto)
Helle Stangerup sov stille ind på hospitalet. (Foto: Polfoto)

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jonas Skov Nielsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen