Drop stolen på arbejdet og minimer risikoen for sygdomme

Måske får du i din travle hverdag ikke tid til at dyrke så meget motion, som du gerne ville. Så er her et nemt tip, der gør dig sundere og mindsker din risiko for sygdom: Rejs dig op på arbejdet

Arkivfoto: Colourbox
Arkivfoto: Colourbox

Sidder du også ned mange timer i træk i løbet af din arbejdsdag? Så er du en af de omkring to millioner danskere, der har et stillesiddende arbejde – og det kan gå ud over dit helbred.

Et nyt forskningsprojekt fra Statens Institut for Folkesundhed har slået et slag for at få danskerne op af kontorstolene.
Det skriver instituttet ifølge Videnskab.dk.

Projektet, der hedder Take a Stand!, foregik på fire arbejdspladser, og resultatet blev, at de 317 medarbejdere i gennemsnit sad en time og 11 minutter mindre på kontorstolen om dagen.

Læs også på Videnskab.dk: Storrumskontorer - forbandelse eller velsignelse?

'Vi ved, at dét at sidde meget ned øger risikoen for hjertekarsygdomme, type 2-diabetes og tidlig død. Derfor var målet med projektet netop at undersøge, hvordan man får folk til at sidde mindre ned i løbet af arbejdsdagen,' siger projektlederen Ida Høgstedt Danquah i pressemeddelelsen.

Mere konkret kom forskerne med konkrete råd til medarbejderne om, hvordan de kunne variere deres arbejdsdag. Rådene blev fulgt op med opmuntrende påmindelser på SMS og e-mail.

Indsatsen førte også andre gevinster med sig for de medvirkende. De gik flere skridt efter projektet, og deres fedtprocent blev i gennemsnit 0,6 procent mindre.

Læs også på Videnskab.dk: Er der noget sundt ved at drikke cola?

Vil du selv prøve? Så får du her projektets fire budskaber:

• Drop stolen
• Variér din arbejdsdag
• Sæt gang i dit møde
• Stå sammen med dine kolleger

Studiet er udgivet i tidsskriftet International Journal of Epidemiology.

Andre artikler på Videnskab.dk:

Hvorfor snakker man i søvne?

Hvordan vejer man en hval?

Kan jeg påvirke, om jeg får en dreng eller en pige?

7 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere