Dropper coronasupervåben

Omikronvarianten får nu Israel til at opgive sin teststrategi

Israelerne begyndte i slutningen af december at vaccinere med fjerde stik. Foto: Nir Elias/Reuters
Israelerne begyndte i slutningen af december at vaccinere med fjerde stik. Foto: Nir Elias/Reuters
Følg Samfund

Israelerne mangler både personale til at teste og til at analysere PCR-prøvesvar. Omikronvarianten har ligesom så mange andre steder ført til massive smittetal, og derfor går israelerne væk fra et af deres mest effektive våben til at at bremse coronasmitten, PCR-test.

Det skriver Berlingske.

Nu skal Israelerne i højere grad selv sørge for at teste sig med antigentest, hvis de for eksempel er nærkontakter.

Foregangsland
Israel har flere gange været foregangsland i deres coronahåndtering. Israel var blandt andet det første land, der fik vaccineret en betydelig del af befolkningen.

Også Danmark har skelet til den israelske håndtering, og i marts 2021 rejste statsminister Mette Frederiksen (S) til Israel sammen med Østrigs kansler for at drøfte et tættere samarbejde om vacciner, uden at der kom noget konkret ud af besøget.

Nu går landet væk fra at teste intensivst med PCR. Det er der flere grunde til.

For det første er smitten så høj, at man ikke kan få et retvisende billede ud fra den eksisterende teststrategi. Smitteopsporingen er samtidig tæt på umulig nu. PCR-testen belaster også sundhedsvæsenet i langt højere grad end antigentests.

Restriktionerne er ineffektive
Man regner med, at antallet af smittede i Israel vil gå op i de næste par uger, men så vil kurven knække og smittetallene falde.

- Hvad der sker, er det samme, der sker i hele verden, nemlig at de restriktioner, som i et vist omfang virkede (over for andre varianter, red.) simpelthen vil være ineffektive over for omikron, og afslutningen kommer først, når næsten alle, som kan blive smittet, bliver smittet, siger professor Eran Segal fra Weizmann Instituttet til Times of Israel ifølge Berlingske.

Der har været 37.000 smittetilfælde i Israel i løbet af den sidste uge.

Intet tyder på ro i Dansk Folkeparti

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.