Annonce:
Annonce:

Dropper elbiler: Kan få fatale konsekvenser

En norsk færgerute vil ikke længere tillade elbiler om bord. En dansk ekspert forklarer her, hvorfor det kan være særligt farligt, hvis der opstår brand i en elbils batteri på en færge

Havila Kystruten vil ikke længere sejle med elbiler om bord. Foto: Havila Kystruten/Ritzau Scanpix
Havila Kystruten vil ikke længere sejle med elbiler om bord. Foto: Havila Kystruten/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Samfund

Den norske færge Havila Kystruten har vurderet, at en brand i en elbil kan udgøre en trussel mod passagerer, besætning og skib.

Derfor meddelte kystruten, som sejler fra Bergen til Kirkenes, i midten af januar, at man ikke længere vil tillade elbiler, hybridbiler og brintbiler ombord.

Til NRK forklarede Lasse A. Vangstein, som er kommunikationsansvarlig for Havila Kystruten, at beslutningen blev truffet på baggrund af en ekstern risikoanalyse.

- En brand i en elbil er meget varm, der kan være eksplosionsfare, og der vil blive frigivet giftige gasser. Det kan betyde, at man skal evakuere skibet med det samme, og i værste fald kan man få et totalt havari af skibet, fortalte han.

Konkurrenten Hurtigruten havde dog en helt anden vurdering og oplyste, at de ikke havde planer om at droppe elbiler om bord.

Annonce:

Kan være farligt
Over for Ekstra Bladet understreger Thomas Krebs, som er ingeniør og direktør i brancheorganisation Skad, at faren udelukkende opstår, når branden starter i elbilens batteri.

- Når det kun er bilen, der brænder, så er det ligegyldigt, om det er en benzin-, diesel- eller elbil. Det er kun, når det er batteriet, der begynder at brænde, at det er farligt, forklarer han til Ekstra Bladet.

Sådan en brand er særligt farlig, fordi den ikke kan slukkes. Derfor kan det få fatale konsekvenser, hvis en elbils batteri begynder at brænde på en færge. 

- Problemet er, at når man er ude på havet med et stort skib, så er der lang vej, før der kan komme hjælp, fortæller han.

Kan ikke slukkes
På en færge står bilerne typisk tætpakket i bunden af skibet, og det er ifølge Thomas Krebs den værst tænkelige kombination, hvis der opstår en brand i de såkaldte lithium-ion-batterier, som sidder i elbiler.

Annonce:

- En brand i et stort lithium-ion-batteri har en eksplosionsagtig udvikling. Man kan kun se, at det ryger lidt, og så begynder det at give lyde, og lige pludselig så brænder det, og så skal man væk derfra, siger han.

Lithium-ion-batterier kan ikke slukkes, fordi de har en indbygget iltcelle, forklarer direktøren.

- Et stearinlys lever af den ilt, der er i luften. Når du fjerner ilten, så forsvinder ilden. Problemet med lithium-ion batterier er, at de har en iltcelle i batteriet, fordi det skal det bruge for at kunne arbejde, siger han fortsætter:

- Det vil sige, at hvis du lægger et tæppe over et lithium-ion-batteri, der brænder, så vil der bare brænde hul i tæppet, fordi ilten er inde i batteriet - medmindre det er et kulstoftæppe. Men ilden vil brænde videre under tæppet og udstøde fluorgas.

Thomas Krebs understreger dog, at lithium-ion-batterier normalt er sikre.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Støjberg er bare på toppen
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: