Dropper populær app: - Det siger mig ingenting

Amerikanere har ændret deres forhold til Facebook markant. Det tyder på, at samme tendens er gældende i Danmark

Det er blevet utjekket at bruge Facebook, siger Astrid Haug, der er digital rådgiver. Foto: Richard Drew/AP Photo
Det er blevet utjekket at bruge Facebook, siger Astrid Haug, der er digital rådgiver. Foto: Richard Drew/AP Photo

En ud af fire amerikanere har slettet Facebook-appen fra deres telefon.

Det viser en amerikansk undersøgelse foretaget af Pew Research Center.

Studiet peger på, at amerikanerne har ændret deres forhold til Facebook. Undersøgelsen er lavet, efter det blev afsløret, at Cambridge Analytica havde indsamlet data fra 50 millioner Facebook-profiler, uden brugerne kendte noget til det.

Pas på, når du deler feriebilleder online. Måske tyven kigger med. Foto: Frederic Cirou/PhotoAlto Ferie - 23. jul. 2018 - kl. 11:04 Husk at tjekke denne indstilling på Facebook inden ferien

En dansker, der også har valgt Facebook-appen fra, er 47-årige Jens Østergaard Poulsen fra Tvis. Han slettede appen i sidste uge.

- Jeg savner det ikke, og jeg tænker ikke længere, at jeg lige skal ind og tjekke Facebook. Det siger mig ingenting, siger Jens Østergaard Poulsen, der til daglig arbejder som mentor for sårbare unge.

Artiklen fortsætter under billedet.

Jens Østergaard Poulsen fra Tvis har slettet Facebook-appen og lægger næsten aldrig selv noget op på det sociale medie. Foto: Herning Kommune
Jens Østergaard Poulsen fra Tvis har slettet Facebook-appen og lægger næsten aldrig selv noget op på det sociale medie. Foto: Herning Kommune

Facebook er uncool
Astrid Haug, som er digital rådgiver, vurderer, at danskerne følger samme tendens og kvitter Facebook-appen.

Hun kender ikke til danske tal, der viser, hvor mange af de 67 procent af danskerne, der har en Facebook-profil, som har valgt at slette appen fra sin telefon eller tablet.

Men selvom der ikke har været en større Facebook-skandale i Danmark, er folk blevet mere kritiske overfor techgiganterne.

- Der er sket det med Facebook, at det er blevet mere uncool. Det er ikke længere sejt at sige, at man er vild med Facebook, og det er mere cool ikke at være på Facebook. Det er især en klar tendens, når man kigger på yngre målgrupper, siger Astrid Haug.

Amerikanerne ændrer deres forhold til Facebook

Undersøgelsen er foretaget af Pew Research Center.

De 4594 adspurgte amerikanere har i perioden 29. maj til 11. juni svaret på, om de har gjort nogle af følgende ting de sidste 12 måneder.

  • 26 procent havde slettet appen fra deres telefon.
  • 42 procent havde taget en pause fra af tjekke Facebook i et par uger eller mere.
  • 54 procent havde ændret deres privatindstillinger.
  • 74 procent havde gjort mindst én af de tre muligheder

Undersøgelsen viste, at alder spiller en rolle..

  • 44 procent i alderen 18 til 29 havde slettet appen.
  • 64 procent i alderen 18 til 29 havde ændret deres privatindstillinger.
  • 12 procent i alderen 65 og ældre havde slettet appen.
  • 33 procent i alderen 65 og ældre havde ændret deres privatindstillinger.

Kilde: Pew Research Center.

Se også: Facebook i historisk nedtur: Zuckerberg blev 100 milliarder kroner fattigere

Når der stadig er mange danskere, der hverken har slettet deres profil eller app, handler det ifølge den digitale rådgiver om, at det er blevet en indgroet del af manges hverdag.

- Nu har vi vænnet os til at bruge det, og det er nemmere, når vi skal invitere til noget, for så finder man folk på Facebook. Og det gør, at det er svært at slippe igen, siger hun.

Tidsrøver
En indgroet del af hverdagen eller ej, så blev det for meget for Jens Østergaard Poulsen. I februar prøvede han at lægge appen om på den bagerste side i sin telefon. Men nu har han valgt helt at slette appen. Og den kommer ikke tilbage foreløbigt, siger han.

- Så snart man åbner Facebook, er det en tidsrøver. Og alle de billeder, der siger ’se mine skønne børn, min dejlige familie og min dejlige mad’ irriterer mig. Når man kender virkeligheden, kan man se, at folk præsenterer sig på en måde, der ikke holder vand, siger han.

Den sidste uge, hvor han ikke har haft appen på sin telefon, har han kun logget ind på Facebook to gange. Og det var hurtigt ind og ud for at tjekke nogle billeder, han havde fået en mail om, han var blevet tagget i.

Se også: Facebook fjerner 32 konti: Ville påvirke valg

Men helt at lukke sin profil har han dog ikke lyst til.

- Jeg har 1400 venner på Facebook, og der er også nogen, der følger mig. Det kæmpe netværk smider man jo ikke bare væk, siger han.

Så selvom Facebook i bund og grund irriteret ham mere end det skaber værdi, beholder han profilen. Men der er én ting ved Facebook, mentoren fra Tvis holder meget af, som han bliver mindet om hvert år på sin fødselsdag.

- Det er faktisk fantastisk, når man får mere end 400 hilsner fra nær og fjern. Det er ikke nødvendigvis fedt, fordi man får opmærksomhed. Det handler mere om, at folk lige bruger et par sekunder på at skrive ’tillykke’, for så er det trods alt mig og vores fortid sammen, de har i tankerne. Jeg prøver år efter år at blive bedre til selv at sende hilsner, for det varmer, siger han.

1 af 2 Jens Østergaard Poulsen fra Tvis har slettet Facebook-appen og lægger næsten aldrig selv noget op på det sociale medie. Foto: Herning Kommune
2 af 2 Det er blevet utjekket at bruge Facebook, siger Astrid Haug, der er digital rådgiver. Foto: Richard Drew/AP Photo
106 kommentarer
Vis kommentarer