DSB aflyser alle tog på Kystbanen

Togbusser er lørdag aften indsat mellem Helsingør og København

Skal du med toget fra København mod Helsingør eller omvendt, skal du lørdag aften indstille dig på længere transporttid.

En sporskifte-fejl gør nemlig, at togene er aflyst, og der i stedet er indsat togbusser på strækningen fra Københavns Hovedbanegård til Nivå og Helsingør

Derudover vil der køre færre tog mellem Københavns Lufthavn og Østerport.

Det oplyser DSB på sin hjemmeside.

- Togbusserne kører indtil videre i pendulfart mellem stationerne, mens vi arbejder på at få togbusser nok frem, til at indsætte dem i en fast køreplan. Du kan derfor endnu ikke se togbussernes køretider på Rejseplanen endnu, skriver DSB.

Både DSB og Banedanmark forventer at køre tog på Kystbanen efter den normale køreplan fra søndag morgen.

- Vi har fejl i begge fjerntogsspor på Hellerup Station, der betyder, at vi ikke kan køre gennem stationen. Vi har folk på vej til stedet for at udbedre fejlene. Togbusser kører mellem Klampenborg og Helsingør resten af aftenen. Togtrafikken genoptages fra i morgen tidlig. Tjek Rejseplanen, skriver Banedanmark på Twitter.

 

 

28 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere