DSB: Alt ruller lige nu som det skal

Flere møder torsdag om konflikten mellem DSB og Dansk Jernbaneforbund

Arkivfoto: Uffe Weng/ Ritzau Scanpix
Arkivfoto: Uffe Weng/ Ritzau Scanpix

Alle tog kører torsdag morgen helt efter planen.

Det oplyser DSB's pressevagt til Ekstra Bladet.

- Togene kører fuldstændig efter planen, så i trafikal forstand har det været en god morgen, lyder det fra pressevagten.

Han forventer, at togene også vil køre planmæssigt resten af torsdag.

- Og hvad med den igangværende konflikt?

- Jeg udtaler mig kun om det rent trafikale. Og her er forventningen, at togene kører normalt torsdag, siger pressevagten.

Se også: DSB inddrager lokoføreres adgangskort

Passagerer i hele landet blev onsdag ramt af konflikten mellem Dansk Jernbaneforbund og DSB.

DSB valgte til sidst at inddrage flere lokomotiv-føreres adgangskort til stationerne, da man ikke ville have, at lokomotiv-førerne opholdt sig på DSB's område, når de alligevel ikke ville arbejde.

Mødes klokken 10.00
Torsdag klokken 10.00 mødes LO og Dansk Arbejdsgiverforening, efter at DSB har gennemført, hvad Dansk Jernbaneforbund betegner som en overenskomststridig lock-out.

Torsdag eftermiddag klokken 14.00 mødes de stridende pater i Arbejdsretten. DSB betegner lokomotivførernes arbejdsnedlæggelser for overenskomststridige.

Opsagt aftaler
Baggrunden for striden er, at DSB har meldt sig ind i den private arbejdsgiverorganisation Dansk Industri og opsagt overenskomster med staten. I den forbindelse har DSB opsagt en lang række lokalaftaler med de ansatte.

Ekstra Bladet har torsdag morgen forgæves forsøgt at få en kommentar fra formanden for Dansk Jernbaneforbund Henrik Horup.

 

14 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere