DSB-ansatte i anonymt brev: Strejken kommer i morgen

Truer med at lamme trafikken fra klokken fire - DSB råder passagerer til at tjekke Rejseplanen, inden de tager afsted

Danmark risikerer omfattende trafikkaos mandag morgen. Video/redigering: Kenneth Meyer/Kristian Hansen

'Arbejdsnedlæggelsen i morgen mandag d. 1. april 2019 bliver gennemført.'

'Nok er nok.'

Med de ord gav en gruppe af anonyme DSB-ansatte søndag aften lyd fra sig i en mail til Ekstra Bladet. Gruppen, der af frygt for deres fremtid i DSB ikke vil stå frem, garanterer med andre ord, at der kommer en strejke i morgen.

'Vi DSB ansatte vil blot give modsvar i form af disse billeder,' lyder beskeden videre, som har to billeder vedhæftet.

'DSB kan forvente som skrevet på vedhæftede billeder.'

På begge billeder, der er taget lørdag et ukendt sted i Danmark og med et professionelt kamera, kan man se den samme løbeseddel, hvor de ansatte raser mod DSB.

Det er uvist, hvor mange afgange der mandag bliver lammet af den ventede strejke. Foto: Mathias Christensen/Ritzau Scanpix Samfund - 31. mar. 2019 - kl. 21:06 Fagforening i appel før togkonflikt: Brug for mæglere nu

Her er et af billederne, som den anonyme gruppe af DSB-ansatte søndag aften delte med medierne. Privatfoto
Her er et af billederne, som den anonyme gruppe af DSB-ansatte søndag aften delte med medierne. Privatfoto
 

Samfund - 31. mar. 2019 - kl. 16:24 Trafikkaos truer mandag: Nu advarer DSB passagerne

Tillidsfolk er væk
Problemet er ifølge dem, at der fra i morgen reelt ingen tillidsfolk findes i hele DSB, da firmaet har valgt at opsige samtlige tillidsvalgte.

I stedet skal den nærmeste leder varetage blandt andet vagtplaner og være et talerør over for ledelsen, forklarer de.

DSB advarede søndag eftermiddag derfor de rejsende om, at de har modtaget varslet om strejken, som vil være ulovlig at gennemføre og ikke har opbakning fra de ansattes organisation.

DSB opfordrer derfor alle rejsende til at tjekke Rejseplanen, inden de rejser ud mandag, da strejken kan begynde allerede klokken 4 i nat.

Og her det andet billede med den samme løbeseddel. Privatfoto
Og her det andet billede med den samme løbeseddel. Privatfoto

Bange for at miste deres job
Fredag aften er der sendt en pressemeddelelse ud fra Dansk Jernbaneforbund, hvor det lyder:

'Der er ikke længere tillidsfolk i DSB fra mandag den 1. april (og nej, det er ikke en aprilsnar)'

'Løn for april er DSBs vurdering af, hvordan det fremtidige lønsystem skal se ud. Det er ikke noget, som Dansk Jernbaneforbund har forhandlet - endsige ved hvordan ser ud!'

Efter pressemeddelelsen fra Dansk Jernbaneforbund har Ekstra Bladet modtaget en pressemeddelelse underskrevet 'De ansatte i DSB'.

Folkene bag er bange for at miste deres job, og derfor er der ingen, som vil lægge navn til meddelelsen. Men ifølge Ekstra Bladets kilder med tæt kendskab til sagen, er der stor sandsynlighed for, at togtrafikken lammes i Danmark på mandag.

Se også: DSB-ansatte truer med strejke: Vil lamme Danmark på mandag

DSB: Ufint
På den anden side af bordet gør DSB klar til at gå i retten, hvis arbejdsnedlæggelsen bliver en realitet.

- Vi har allerede orienteret Dansk Industri og Dansk Arbejdsgiverforening, at der vil være tale om en overenskomststridig arbejdsnedlæggelse. Og jeg vil sende et brev til Dansk Jernbaneforbund, hvor jeg i klare vendinger fortæller, at jeg forventer, at de beder folk om at lade være med at nedlægge arbejdet. Hvis det sker, er det så ufint, som det kan være, siger Poul Gemzøe-Enemark, underdirektør, DSB.

Samtidig bestrider DSB, at der ikke er plads til tillidsfolk i DSB. 28. marts sendte DSB således et brev til Henrik Horup, formand for Dansk Jernbaneforbund, hvori det lyder:

'For så vidt angår spørgsmålet om tillidsrepræsentanter efter 1. april 2019, så skal vi under henvisning til vores drøftelse i efteråret 2018 gøre opmærksom på, at overgangen til de nye tillidsrepræsentantregler, netop blev udskudt til den 1. april 2019 efter ønske fra Dansk Jernbaneforbund, idet forbundet skulle have den fornødne tid til at komme på plads med nye valg af tillidsrepræsentanter.  Vi skal derfor foreslå, at parterne aftaler at følge den nye TR-aftale, der er forhandlet parterne imellem, og at Dansk Jernbaneforbund inden 1. april 2019 meddeler DSB(...), hvilke tillidsrepræsentanter, der er valgt som tillidsrepæsentant i DSB efter denne aftale.'

Poul Gemzøe-Enemark fortæller, at parterne er blevet enige om, at det ville være passende med 41 tillidsfolk. Desuden supplerer han brevet:

- Enten må de bero på en misforståelse, eller også informerer de mod bedrevidende.

Her er konflikten mellem DSB og de ansatte

En unavngiven pressemeddelelse har varslet arbejdsnedlæggelse blandt DSB's personale mandag 1. april.

Her kan du få et overblik over konflikten mellem DSB og de ansatte.

* I 2017 meldte DSB sig ind i Dansk Industri og opsagde alle eksisterende overenskomster med deres ansatte.

* I november 2018 førte uenigheder om nye overenskomster til flere arbejdsnedlæggelser og aflyste togafgange.

* I slutningen af samme måned lovede DSB og Dansk Jernbaneforbund at begrave stridsøksen.

* Men nu ser det svært ud, siger formand for Dansk Jernbaneforbund Henrik Horup til TV2.dk:

- Vi kommer ikke videre i forhandlingerne lige nu. De er afbrudt. Jeg er af den overbevisning, at der skal andre spillere på banen, før vi kan komme videre, sagde han 30. marts 2019 til tv-stationen.

* Dansk Jernbaneforbund holdt lørdag 30. marts 2019 et møde med Dansk Arbejdsgiverforening.

* Mødet blev hasteindkaldt af DSB, efter at Ekstra Bladet fredag 29. marts 2019 omtalte en pressemeddelelse, angiveligt fra ansatte i DSB, som varsler arbejdsnedlæggelse mandag 1. april i tidsrummet klokken 04.00 til klokken 15.

* Efter mødet har forbundet meldt ud på dets hjemmeside, at man "hverken har opfordret til eller står bag ved en eventuel overenskomststridig arbejdsnedlæggelse den 1. april 2019".

* Forbundet understreger, at der "ikke må forekomme overenskomststridige arbejdsnedlæggelser, og at medlemmerne skal holde arbejdet normaliseret den 1. april 2019".

* DSB meddeler søndag 31. marts, at man som udgangspunkt regner med, at togene kører som normalt mandag 1. april, men at man som togrejsende bør tjekke Rejseplanen eller DSB's hjemmeside en ekstra gang.

Kilder: Ritzau, TV2.dk, Dansk Jernbaneforbund.

Se også: Claus må ikke sælge DSB-billetter: Svines til når automaten går ned

Se også: - Sørgeligt

Se også: DSB fyrer folk

Se også: Færre passagerer og lavere indtjening: Direktøren stiger i løn

Se også: Arrogante DSB sænker priserne ... på nogle billetter

Se også: Ekstremt mange sygemeldinger aflyser tog: DSB hiver ansatte i retten

Se også: Iskold stemning i DSB: Ledelsen er 'fuldkommen utroværdige'

Se også: Krig i DSB: 'Folk gider ikke høre på ham'

Det er blandt andet rulletrappen her, der har givet DSB problemer. Foto: Jonas Olufson Samfund - 31. jul. 2018 - kl. 20:52 DSB lukker alle rulletrapper på Hovedbanegården

192 kommentarer
Vis kommentarer