DSB-automater hæver selv prisen: 400 kunder berørt indtil videre

DSB-automater på strækningen mellem Allerød-Hellerup har besluttet selv at prissætte rejserne og kræver nu dobbeltakst

Der er altid godt gang i debatten om DSBs priser, og nu har automaterne på strækningen mellem Allerød til Hellerup station meldt sig ind i den i forvejen ophedede debat.

De har nemlig selv valgt at hæve priserne, og har grundet en systemfejl krævet dobbeltbetaling for de billetter, der er købt på stationen.

Fejlen skyldes ifølge underdirektør i DSB Produkt, Aske Wieth-Knudsen, en systemopdatering foretaget i juli. Opdateringen kan også have påvirket automater på Gentofte og Lyngby stationer. Det skriver sn.dk.

- Vi har gennemgået systemerne, og det er omkring 400 kunder, der er blevet påvirket af fejlen, siger Aske Wieth-Knudsen til Ekstra Bladet.

Lige nu undersøger de muligheden for at betale kunderne tilbage automatisk, så de kunder, der er blevet berørt, hurtigt kan få pengene tilbage.

Fra DSB's side har man valgt ikke at lukke automaterne, fordi de udsteder billetter korrekt til langt de fleste stationer, men har i stedet sat informationsskilte op ved de forskellige implicerede stationer.

- Vi har valgt at informere om fejlen i stedet for at fjerne automaterne, fordi det er meget få billetter, de ikke udsteder korrekt, forklarer Aske Wieth-Knudsen.

Man kan derfor stadig godt købe billetter i automaterne, men skal så forberede sig på at prisen er dobbelt op på de små strækninger.

Fuldstændig uacceptabelt
Asta Ostrowski, projektchef i forbrugerorganisationen Passgerpulsen, udtaler til sn.dk at det er en uacceptabel fejl, der formodentlig også er på kanten af loven.

DSB forventer at fejlen er udbedret den 15. august, og præciserer at det kun er de billetter, der kan købes i automaterne, der er omfattet af fejlen. Rejsekort, mobilbillet og pendlerkort er ikke påvirket.

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Nyt
Mest læste
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna C. Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen