DSB inddrager lokoføreres adgangskort

Vil ikke være varmestue for strejkende: Konflikten mellem Dansk Jernbaneforbund og DSB eskalerede midt i kæmpe tog-kaos

Konflikten mellem DSB og Dansk Jernbaneforbund har onsdag skabt store problemer for passagererne. Foto: Mogens Flindt
Konflikten mellem DSB og Dansk Jernbaneforbund har onsdag skabt store problemer for passagererne. Foto: Mogens Flindt

DSB har systematisk inddraget flere lokomotivføreres adgangskort til arbejdspladsen og bedt de berørte lokomotivførere om at forlade arbejdspladsen.

Det fortæller formand for Dansk Jernbaneforbund, Henrik Horup, til Ekstra Bladet.

- Vi er stærkt forundrede over det skridt, de har taget der, uddyber formanden, som tilføjer, at man omgående har reageret på DSB's fremfærd.

- Nu har vi anlagt sag mod DSB for en overenskomststridig lockout og skal møde i Dansk Arbejdsgiverforening klokken 10 torsdag, siger han og tilføjer, at LO repræsenterer Dansk Jernbaneforbund i sagen.

Dansk Jernbaneforbund, som repræsenterer 1400 lokomotivførere og i øjeblikket forhandler med DSB om den kommende overenskomst, er i forvejen tilsagt at møde i Arbejdsretten i forbindelse med en række arbejdsnedlæggelser, som DSB betegner som overenskomststridige.

Mødet om de ifølge DSB overenskomststridige arbejdsnedlæggelser i Arbejdsretten skal efter planen foregå torsdag klokken 14.

Konflikten har onsdag aften resulteret i en næsten total lammelse af togdriften landet rundt. Omkring klokken 18 er lokomotivførerne ifølge DSB vendt tilbage på arbejdet, og nogle tog på Fyn og i Jylland begynder så småt at rulle, men der vil være færre tog resten af aftenen.

– Da grænsekontrollen mellem Danmark og Sverige (januar 2016, red.) kom, var der relativt kort optræk til, at den trådte i kraft, og jeg har aldrig set et så massivt presseopbud - fra 15-16 lande. Jeg lavede på et døgn omkring 100 interview - til aviser, radio, tv - og stod fra kl. 5 morgen til kl. 23 om aftenen på en iskold Kastrup Station. Det var som at stå i en kummefryser, så det var hårdt. Tæt på DSB's pressechef: Go-go-piger skal ikke redde DSB

Ikke normal togdrift i dag
Efter Henrik Horups opfattelse er DSB gået for vidt.

- Det er voldsomt at tage folks adgangskort og bede dem om at gå hjem. Der sidder medlemmer, som er forvirrede og usikre på, hvad der sker nu, siger Horup, som tilføjer, at stort set alle lokomotivførere havde genoptaget arbejdet efter en række faglige møder onsdag formiddag for så at blive smidt hjem.

Se også: Togdrift lammet i store dele af Danmark

Poul Gemzøe-Enemark, underdirektør i DSB, bekræfter over for Ekstra Bladet, at man i løbet af dagen har frataget medarbejdere deres adgangskort.

Det skete ifølge ham efter gentagne forsøg på - først direkte via ledelsen, herpå tillidsrepræsentanter og slutteligt Dansk Jernbaneforbund - at få lokomotivførerne til at trække i arbejdstøjet.

- Det får vi ikke noget ud af. Medarbejderne vil ikke genoptage arbejdet. Vi vil ikke vil facilitere overenskomststridige arbejdsnedlæggelser og overenskomststridige faglige møder. Og medarbejderne får at vide, at hvis de ikke går i arbejde nu, må de forlade DSB's ejendom og aflevere deres id-kort, siger DSB-bossen.

Gruppepres
Han tilføjer, at lokomotivførerne blev orienteret om, at de kunne få deres adgangskort tilbage ved at henvende sig i receptionen, såfremt de ønskede at passe deres arbejde.

Poul Gemzøe-Enemark har intet til overs for, at lokomotivførere føler sig stødt over at få frataget adgangskort og blive bedt om ikke at bruge DSB's lokaler som varmestue.

- Vores fornemmelse er, at de grupper, der vælger at nedlægge arbejdet, forsøger at påvirke andre kolleger til at nedlægge arbejdet, og det har været formålet med at blive i virksomheden.

- Lige nu er vores tanker på de medarbejdere, der kæmper for at få driften til at fungere nu - det er et kæmpe puslespil ovenpå en sådan lammelse af vores fjern- og regionaltrafik - og ikke hvorvidt man føler sig stødt over at få frataget et id-kort.

- I værdsætter vel også de mennesker, der kører togene?

- Dem sætter vi pris på, når de er på arbejde. Der er ikke nogen, der kan acceptere eller forstå, at man nedlægger arbejdet overenskomststridigt. Det er så meget i strid med den danske model.

Udover dagens arbejdsnedlæggelser strejkede lokomotivførere 5. og 21. november.

- 5. november var det til gene for S-togdriften og påvirkede 190.000 rejsende. 21. november gik det ud over fjern- og regionaltog og 20.000 rejsende. Jeg tør slet ikke tænke på, hvor galt det er gået i dag.

Uenighed om arbejdstid
Striden mellem DSB og Dansk Jernbaneforbund handler blandt andet om en ny arbejdstidsaftale.

Der er ifølge DR bl.a. uenighed om, hvor meget indflydelse de ansatte skal have på planlægningen af arbejdet, og parterne er ifølge Dansk Jernbaneforbund langt fra hinanden.

Baggrunden for striden er, at DSB har meldt sig ind i den private arbejdsgiverorganisation Dansk Industri og opsagt overenskomster med staten. I den forbindelse har DSB opsagt en lang række lokalaftaler med de ansatte.

- Det giver vores medlemmer frustrationer ikke at have indflydelse på arbejdsdag og planlægning, og det er ikke holdbart, siger Henrik Horup til Ekstra Bladet.

Ifølge Poul Gemzøe-Enemark har DSB lagt op til en række lokalaftaler, som supplerer den eksisterende aftale med Dansk Jernbaneforbund, der giver lokomotivførerne bedre vilkår.

- Ifølge jernbaneoverenskomsten skal en medarbejder kende sine fridage senest den 25. i måneden før. Vi lægger op til, at det kørende personale i DSB kender fridage et helt kalenderår i forvejen.

- I jernbaneoverenskomsten er der krav om 26 fri-weekender, hvoraf ti skal ligge lørdag-søndag. Ifølge vores udspil skal 22 af de 26 fri-weekender ligge lørdag-søndag, mens kun fire ligger fredag-lørdag eller søndag-mandag.

- Ifølge jernbaneoverenskomsten skal medarbejdere varsles to-tre dage i forhold til, hvad tid de skal arbejde. Vi giver besked 28 dage før.

- Hvorfor kan I så ikke blive enige?

- Fordi Dansk Jernbaneforbund selv vil lave arbejdsplaner og bestemme, hvem der skal køre hvilke ture og hvornår og hvordan de ture skal hænge sammen. Vi mener selvfølgelig at en arbejdsgiverrolle er at lede og fordele arbejdet, så det kommer ikke til at ske, fastslår underdirektøren, som tilføjer, at man gerne tager Dansk Jernbaneforbund med på råd.

Kan idømmes bod
Dansk Jernbaneforbund lægger sag an mod DSB, fordi man vurderer, at konfiskation af adgangskort og hjemsendelse af medarbejdere er et brud på hovedaftalen. Med andre ord må man ikke hverken strejke eller lockoute, når der er en gældende overenskomst.

Første skridt i behandlingen af det spørgsmål sker ved et fællesmøde. Selve sagen skal afgøres i Arbejdsretten.

At DSB og Dansk Jernbaneforbund i forvejen planmæssigt skal krydse klinger i Arbejdsretten skyldes uenighed om lokomotivførernes arbejdsnedlæggelser.

Ifølge DSB er der tale om systematiske overenskomststridige arbejdsnedlæggelser. Dansk Jernbaneforbund erkender, at de er overenskomststridige, men dog ikke systematiske.

Arbejdsretten kan efter behandling af spørgsmålene idømme parterne bod.

Ekstra Bladet følger sagen...

464 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere