Hvis du har planer om hoppe på et DSB-tog, krydse landet og besøge familien i påsken, skal du måske overveje, om du kan komme af sted på anden vis eller måske tage af sted tidligere, end du havde planlagt.
Banedanmark skal nemlig udskifte to jernbanebroer ved Hejninge nær Slagelse, og det betyder, at al trafik mellem Slagelse og Korsør bliver aflyst i seks dage.
- Det bliver meget massivt, siger trafikinformationschef i DSB, Tony Bispeskov, til Sjællandske.
Som erstatning vil der blive indsat busser på strækningen, som er en del af hele togforbindelsen mellem Sjælland og Fyn/Jylland.
Herudover vil jernbane-lukningen nogle af dagene falde sammen med et sporarbejde på Fyn, og det betyder, at nogle passagerer skal køre i bus helt fra Slagelse til Fredericia.
DSB: Rejs på andre dage
Allerede nu råder DSB de rejsende, der planlægger påske-udflugter, til at tage af sted inden jernbane-lukningen og så først igen efter genåbningen.
Det kan nemlig lige akkurat nås i dagtimerne onsdag d. 1. april før påske og igen fra om formiddagen 2. påskedag, som falder d. 6. april.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.