DSB lukker alle rulletrapper på Hovedbanegården

DSB har indstillet driften af alle rulletrapper på Hovedbanegården - det sker, efter Arbejdstilsynet tirsdag fandt fejl og mangler på fire af dem

Det er blandt andet rulletrappen her, der har givet DSB problemer. Foto: Jonas Olufson

Ved du noget, så tip os på sms/mms 1224 (alm, takst) eller skriv mail til 1224@eb.dk

DSB har tirsdag lukket ned for alle rulletrapper på Københavns Hovedbanegård.

Det oplyser DSB og Arbejdstilsynet til Ekstra Bladet.

Arbejdstilsynet gennemgik tidligere på dagen trapperne og fandt fejl på fire rulletrapper.

Lukningen sker, efter flere personer kom til skade på en af trapperne.

DSB oplyser til Ekstra Bladet, at der ikke kun var fejl og mangler på rulletrapperne, men også udløbet inspektionsattester.

Arbejdstilsynet fandt fejl på fire af Hovedbanegårdens rulletrapper, alligevel valgte DSB at lukke ned for alle 12 rulletrapper.

'Jeg har bedt vores underleverandør om at redegøre for, hvad årsagen er til, at DSB’s rulletrapper ikke lever op til Arbejdstilsynets krav. Det er selv sagt ikke tilfredsstillende,' skriver Jørgen Dyrendal Rasmussen, der er chef for DSB Stationsservice, i en mail til Ekstra Bladet.

Dagligt benytter mere 100.000 passagerer Hovedbanegården.

'Jeg vil gerne beklage overfor de kunder, hvis rejse bliver generet på grund at dette. Vi arbejder hårdt på, at få alle rulletrapperne i drift igen hurtigst muligt,' skriver Jørgen Dyrendahl videre i mailen.

Arbejdstilsynet bekræfter til Ekstra Bladet, at de har været ude at kontrollere rulletrapperne på Hovedbanegård tirsdag.

Det skulle stadigvæk være muligt at benytte elevatorerne på Hovedbanegården.

Ved du noget, så tip os på sms/mms 1224 (alm, takst) eller skriv mail til 1224@eb.dk

108 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere