DSB ramt af store forsinkelser

Et overgravet kabel ved Ringsted Station er netop nu skyld i, at massiv togtrafik er indstillet

Togtrafikken mellem flere store stationer er indstillet. Arkivfoto: Jonas Olufson
Togtrafikken mellem flere store stationer er indstillet. Arkivfoto: Jonas Olufson

Opdateret klokken 19.04: DSB's pressevagt fortæller til Ekstra Bladet, at togene så småt er begyndt at køre igen. Dog med aflysninger og forsinkelser på op til en time.

Hvis du skal over Storebælt i aften med DSB, kan det have lange udsigter.

På DSB's Twitterprofil oplyser de nemlig, at der netop nu ikke kører nogen toge mellem Høje Taastrup og Odense, Høje Taastrup og Kalundborg samt Høje Taastrup og Næstved.

Aflysningerne skyldes et overgravet kabel ved Ringsted Station. 

- Jeg kan ikke sige meget mere, end hvad vi oplyser på Twitter, men vi arbejder på at finde fejlen hurtigst muligt, siger DSB's pressevagt til Ekstra Bladet,

Pressevagten oplyser, at DSB arbejder på at få indsat togbusser til de ventende.

- De arbejder på at få indsat togbusser, men jeg ved endnu ikke, hvor langt vi er i processen. Jeg opfordrer alle til at holde øje med rejseplanen og vores hjemmeside. Der vil vi opdatere løbende, lyder det.

Det er som nævnt endnu uvist, hvornår togene vil køre regelmæssigt igen.

35 kommentarer
Vis kommentarer