DSB sælger kaffe og rundstykker i togene igen

Efter ønske fra mange togpassagerer forsøger DSB sig igen med salg af madvarer og kaffe i selskabets tog

Det er dog ikke salgsvognen der kommer tilbage. Foto: Finn Frandsen
Det er dog ikke salgsvognen der kommer tilbage. Foto: Finn Frandsen

Det vil fremover være muligt igen at købe en kop kaffe, et smurt rundstykke eller en pose slik i nogle af DSB's tog.

Mandag har DSB nemlig genindført salget i udvalgte tog mellem København og Fredericia. 

- Vi har indført det, fordi kunderne har efterspurgt det, og det har de gjort gennem længere tid.

- Det er efterhånden nogle år siden, at vi havde det, så nu syntes vi, at det var tid til at servicere kunderne på den måde igen, siger Ulrik Harms-Bauer, retailchef i DSB Kort & Godt, der blandt andet står for 7-Eleven-butikkerne på DSB's stationer.

Det bliver på 15 afgange med InterCityLyntog, at passagerer kommer til at kunne møde en salgsmedarbejder.

Der vil dog ikke være tale om den velkendte salgsvogn, der blev udfaset i 2014.

I stedet vil det være butiksmedarbejdere fra 7-Eleven, som iføres en rygsæk med kaffe samt en holder foran med forskellige snacks, smurte boller med mere. 

Desuden vil sortimentet variere, alt efter om det er morgen, eftermiddag eller aften - og det kan også variere fra dag til dag, siger Ulrik Harms-Bauer.

- Det bliver ikke voldsomt stort, der bliver cirka ti varenumre maksimalt, mere bliver det ikke. Så det bliver lige, så man kan få stillet den lille sult og kaffetørst, siger han.

127 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere