Ved du noget? Tip os på sms 1224 (alm. sms-takst) eller send en mail til 1224@eb.dk.
Rejsende med DSB kan onsdag ikke købe billetter gennem DSB's app samt ved automater eller på hjemmesiden. Systemet, der står for billetsalget, er nede.
Det samme gør sig gældende for hele DSB's hjemmeside. Det oplyser DSB.
Der udføres stadig billetkontrol i togene, men kunderne kan forvente at få refunderet deres afgifter, oplyser DSB. Der vil blive "udvist konduite", lyder det.
Kunderne skal - når problemet er løst - henvende sig til DSB's Kundecenter, lyder opfordringen fra DSB.
Forvirringen skyldes, at dele af DSB's kommunikation også er nede. Derfor oplever DSB problemer med at kontakte personalet i togene.
Det er endnu uklart præcis, hvad fejlen skyldes. DSB ved så meget, at det skyldes en teknisk fejl hos leverandøren af systemet. Det står ikke klart, hvornår problemet er løst.
Både DSB's hjemmeside og Rejseplanen er ikke tilgængelig. Desuden er DSB Kundecenter også lagt ned.
Rejsekortet og dets automater virker stadig.