Du er en død mand! Chauffør går amok på Uber-bilist

Taxa-tjenesten Uber er endnu engang blevet angrebet. Denne gang af en meget vred chauffør i Canada. Se det hele i videoen her under

Se videoen med taxa-chaufføren her

Politiet i Ottawa i Canada efterforsker lige nu en hændelse, der blev faget på video i weekenden.

Videoen er filmet ud af vinduet hos en chauffør fra taxitjenesten Uber, hvor private bilejere kan tilbyde kørsel gennem en app.

Det har fået Uber i voldsomt modvind både i Danmark og i resten og verden, fordi det har skabt stor konkurrence til de etablerede taxi-selskaber.

Og i Ottawa blev det for meget for en af de ‘almindelige’ taxi-chauffører, der angriber Uber-chaufføren og passagerne verbalt.

- Tror du, det er en joke det her? Hvis jeg ser dig igen, er du død, råber den ophidsede taxi-chauffør blandt andet efter folkene i Uber-bilen. 

Taxa-selskaber over hele verden har raset mod det amerikanske firma, siden det kom frem. Uber-biler er blevet smadret, og der har været store demonstrationer mod taxi-tjenesten.

Herhjemme har politiet sigtet Uber for at overtræde den danske taxi-lov. Men det er endnu ikke afgjort, om der er tale om lovbrud.

Se det vilde angreb mod Uber-chaufføren og ikke mindst passagerne i Ottawa i klippet øverst.

180 kommentarer
Vis kommentarer