Kender du til selskaber, der udnytter interne handler til at presse priserne i vejret? Så kontakt journalisten her.

Danskernes elpriser er i mange tilfælde blevet pumpet op af ulovlige interne handler, mens Forsyningstilsynet har fået kras kritik for deres 'utilstrækkelige' kontrol af sektoren.

Det slog en rapport fra Rigsrevisionen for nylig fast.

Men selvom kontrollen har været utilstrækkelig, viser den, at selskaberne ikke har været bange for at bryde loven.

I halvdelen af de kontrollerede aftaler fandt tilsynet lovbrud på reglerne for koncerninterne handler.

Og Ekstra Bladet har talt med en ekspert i forsyningsret, der kritiserer lovgivningen for at være så blød, at det kan være tillokkende for selskaberne at malke danskerne med ulovlige handler.

Ingen straf for lovbrud
Selskaberne løber nemlig ikke nogen særlig risiko, når de laver disse ulovlige handler.

Hvis Forsyningstilsynet finder lovbrud i koncerninterne aftaler, bliver selskaberne nemlig pålagt en prisnedsættelse, der svarer til, at de havde handlet på konkurrencelignende vilkår i første omgang.

Og det kan få selskaber til at spekulere i at lave ulovlige handler, mener Bent Ole Gram Mortensen, professor ved juridisk institut på SDU, der har energi- og forsyningsret som forskningsområde.

- Der er et incitament (til at bryde loven, red.), hvis der ikke er tilstrækkelig straf, og det fremgår jo ikke ligefrem af loven, at der skulle være det, siger han.

Carsten Smidt, der er direktør i Forsyningstilsynet, mener ikke, at den bløde lovgivning giver et incitament til lovbrud. Han påpeger, at en del af straffen er at blive offentliggjort som nogle, der ikke følger reglerne.

Han kan dog godt følge Bent Ole Mortensen i, at sanktionerne ikke er afskrækkende.

- Der kan være en grundlag for at se på, om sanktionsmulighederne er skrappe nok. Der er altid en vurdering i, om skrappere sanktioner virker mere afskrækkende, og man derfor tænker sig om en ekstra gang, inden man indgår koncerninterne handler, siger Forsyningstilsynets direktør.

Carsten Smidt er dog uenig med Rigsrevisionen i, at tilsynet ikke har været tilstrækkeligt.

- I den periode har vi prioriteret nogle andre opgaver, som vi mener har været af langt højere betydning.

Bøderne udebliver
Forsyningstilsynet har mulighed for at uddele bøder til selskaberne, men kun hvis de ikke efterlever de påbud, som tilsynet har givet dem.

Rigsrevisionen skriver, at der ikke er blevet anvendt bøder i perioden fra 2018 til 2021, da alle påbud er blevet efterlevet.

I samme periode har et selskab foretaget det samme lovbrud tre gange, mens der i et andet selskab er fundet ti tilfælde af lovbrud. Ingen af selskaberne har fået bødestraf for overtrædelserne.

Bent Ole Mortensen kalder det bekymrende, at der ikke er blevet anvendt bøder mod selskaber, der gentagne gange bryder loven.

- Man mangler en mulighed for at straffe dem, der konsekvent bryder loven, siger han.