Ifølge nye råd fra den britiske myndighed UK Health Security Agency (UKHSA), bør man undgå enhver kontakt med ens kæledyr i 21 dage, hvis man er smittet med abekopper.
Det skriver BBC.
Man er bekymret for, at sygdommen spredes i dyrepopulationen, selvom der endnu ikke er fundet nogle tilfælde.
Hamstre og andre gnavere er specielt modtagelige for sygdommen.
Frygt for smitte mellem dyr og mennesker
Bekymringen er, at abekopper kan blive det, man kalder en 'zoonoser' - en sygdom, der springer mellem dyr og mennesker.
- Bekymringen er, at virusset kan smitte husdyr og i det lave en slags ping-pong mellem dem og mennesker, sagde Lawrence Young, en virolog ved University of Warwick.
- Hvis man ikke er forsigtig, kan du skabe et dyrereservoir for sygdommen, der kan resultere i, at den spreder sig tilbage til mennesker, og vi vil være i et 'loop' af infektioner.
Artiklen fortsætter under billedet...
Hold dem ude af huset
Indtil videre ved man ikke, hvordan abekopper vil opføre sig blandt husdyr.
Men gnavere og en bestemt art af egern vil sandsynligvis være i stand til at fange og sprede sygdommen lettere end mennesker.
Vejledningen fra sundhedsmyndigheder, heriblandt UKHSA lyder, at marsvin, rotter, mus og andre gnavere bør fjernes fra husstanden i 21 dage, hvis en person er identificeret med abnekopper.
Andre kæledyr, som for eksempel hunde og katte, bør komme i isolation derhjemme og modtage regelmæssige dyrelægetjek, for at sikre at ingen symptomer overses.
Læs mere om abekopper her.