Dukke i sexbutik vækker afsky - er nøgen og forslået

- Mannequin-dukken glorificerer vold mod kvinder, lyder kritikken

En butik der handler med sexlegetøj i New Orleans er kommet gevaldigt i modvind.

Flere kunder har klaget efter at butikken 'Mr. Binky's' udstillede en mannequin-dukke, der forestiller en blodig, nøgen og forslået kvinde:

- Det er grusomt, fortæller en af de forargede kunder, Winter Randall, til tv-stationen 4WWL. Hun tog et billede af dukken og lagde det på Facebook, hvorefter butikken røg ind i en mindre shitstorm.

- Nogle mener at dukken er traumatiserende. Andre mener bare at det er et udtryk for virkelig dårlig smag, fortæller hun til 4WWL.

Dukken har affødt voldsomme reaktioner på sociale medier, men butikkens ejer afviser kritikken. Foto: KameraOne.
Dukken har affødt voldsomme reaktioner på sociale medier, men butikkens ejer afviser kritikken. Foto: KameraOne.
 

Mary Claire Landry, der leder en forening for voldsramte kvinder i New Orleans, er også forarget:

- Dukken viser hvad mange kvinder i dette land bliver udsat for på daglig basis. Hver dag bliver kvinder tævet og voldtaget i USA. Vores samfund vil aldrig blive bedre, hvis vi tillader, at man udstiller kvinders lidelser på denne måde, siger hun i et interview med 4WWL.

Ejeren af sexbutikken afviser kritikken. Han fortæller til 4WWL, at dukken kun befandt sig i området, hvor man sælger sexlegetøj, fordi personalet var ved at vaske gulvet i butikken. Den er nu flyttet tilbage til et område i butikken, hvor man i øjeblikket huser en Halloween-udstilling.

Ejeren kan dog se frem til en henvendelse fra 'New Orleans Family Justice Center', der vil forsøge at overtale ham til at fjerne den omstridte dukke.  

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen