Det gik lige så godt, men nu er den gal igen.
Og årsagen er ganske opsigtsvækkende. Nemlig en dukke, der er blevet hængt op ud for rådhuset i Stockholm. Dukken forestiller præsident Erdogan hængende i fødderne, og det har skabt stor vrede i Tyrkiet.
Fredag har Erdogans advokat skrevet følgende på Twitter.
- En anmeldelse er blevet indgivet til Ankaras chefanklagemyndighed med krav om, at der indledes en efterforskning af gerningsmændene på baggrund af de kriminelle handlinger rettet mod vores præsident, skriver Hüseyin Aydin og peger samtidig pilen imod PKK.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Sabotage
Samtidig har Tyrkiet aflyst et møde med talsmanden for Rigsdagens formand, der er den øverste repræsentant i Sveriges parlament. Den svenske pendant til Folketingets formand.
Og det har fået Sveriges statsminister og udenrigsminister og resten af den svenske top i alarmberedskab.
- Regeringen har forståelse for, at Tyrkiet reagerer, selv om vi er ærgerlige over, at formandens rejse er blevet udskudt. Relationerne med Tyrkier er meget vigtige for Sverige. Aktionen er til Ruslands fordel og svækker vores land. Det er den vigtigste sikkerhedspolitiske situation siden Anden Verdenskri, siger Tobias Billström till Aftonbladet.
Også Statsminister Ulf Kristersson (M) har reageret ved at kalde det sabotage imod Sveriges NATO-ansøgning.
Artiklen fortsætter under billedet ...
PKK-slagsmål
Hele balladen kommer måske på det værst tænkelige tidspunkt. Onsdag meldte Sverige ud, at de var tæt på at lande en aftale med Tyrkiet om ratificeringen af Sveriges Nato-medlemskab.
Her henviste de til den aftale, som Tyrkiet, Sverige og Finland indgik i forbindelse med Nato-topmødet i Madrid i juni.Her forpligtede de to nordiske lande sig blandt andet til en styrket indsats over for terrorisme.
Tyrkerne har længe beskyldt Sverige og til dels også Finland for at huse militante personer med tilknytning til det forbudte kurdiske arbejderparti, PKK.
Og det er nøjagtigt dem, som Tyrkiet beskylder for at stå bag dukken i Stockholm.
Parlamenterne i alle 30 Nato-medlemslande skal formelt godkende Sverige og Finland, før de to lande er optaget i Nato.
Indtil nu har 28 lande - heriblandt Danmark - sagt god for Sverige og Finland. Kun Ungarn og Tyrkiet mangler.