Dumt: Drenge leger med dødsensfarlig blæksprutte

Den er giftig nok til at slå 26 mennesker ihjel

Efter et par forsøg, lader kammeraten til sidst den dødsensfarlige blæksprutte sidde på sin arm. Video: Facebook/Ross Saunders

I en ellers uskyldig video står Ross Saunders sammen med to venner og holder en blæksprutte, som de fandt på en strand i Australien.

Men da den unge brite lagde videoen på Facebook, fik venner og bekendte kaffen galt i halsen.

Blæksprutten er nemlig dødsensfarlig.

Den blåringede blæksprutte er meget giftig. Foto: Privatfoto
Den blåringede blæksprutte er meget giftig. Foto: Privatfoto

Det var først, da videoen lå på Facebook, at drengene fandt ud af, at de havde leget med døden. Flere australiere begyndte nemlig at kommentere, at det var noget af det dummeste, de havde set.

'Du er død efter otte minutter, hvis den bider dig. Det er mig en gåde, at I kan være så dumme', skrives der blandt andet.

Heldigvis blev ingen af drengene bidt af blæksprutten.

Se videoen øverst i artiklen

Flere internationale medier har sidenhen skrevet om episoden, som skete 11. juli.

Britiske The Sun har kontaktet The Australian Institute of Marine Science, som skriver til mediet, at det er meget farligt, hvad drengene har gang i.

'Den blåringede blæksprutte har en meget farlig gift, som paralyserer offeret. Dens gift kan dræbe op til 26 mennesker. Indtil videre er tre mennesker døde på grund af den, men hvis man holder sig fra den, så gør den ikke noget', skriver de.

Videoen er i skrivende stund blevet set over 13.000 gange.

92 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere