Dunkin' Donuts: Derfor åbner vi i Danmark

Det er blandt andet danskernes store hang til kaffe, som får kongen af hullet bagværk til at åbne dørene i Danmark

Dunkin' Donuts åbner på Københavns Hovedbanegård i morgen, 1. april. Blandt andet på grund af danskernes store hang til kaffe. (Foto fra Facebook)
Dunkin' Donuts åbner på Københavns Hovedbanegård i morgen, 1. april. Blandt andet på grund af danskernes store hang til kaffe. (Foto fra Facebook)

I morgen slår Dunkin' Donuts dørene op til sin første butik i Danmark, hvor det går løs på Københavns Hovedbanegård klokken 8.

En masse unge mennesker har lagt sig i kø i håb om, at de bliver blandt de 100, der får et års forbrug af donuts. Mød dem her.

Og der er specielt én god grund til, at den amerikanske konge af hullet bagværk har valgt at satse på det danske marked: Kaffe!

- Danmark rangerer konsekvent mellem de førende lande i verden inden for kaffeforbrug, så vi er glade for at kunne annoncere vores åbning af Dunkin' Donuts, udtaler Dunkin' Donuts-boss Paul Twohig i en pressemeddelelse.

Fra 1. april kan du stille din sult med hullede kager hos Dunkin' Donuts. (Foto fra Facebook) Samfund - 23. mar. 2015 - kl. 20:51 Her åbner Dunkin' Donuts i Danmark

Og han bakkes ikke overraskende op af SSP Group, som har sikret sig franchise-rettighederne til kagekæden i Danmark.

- Vi tror på, at Dunkin' Donuts brede udvalg af skønne kaffe- og madprodukter (...) vil blive godt modtaget af rejsende og pendlere, udtaler Mark Angela fra SSP Group.

Danskerne drikker i gennemsnit lige knap fem kopper kaffe dagligt, hvilket er tredje mest i verden - kun overgået af forbruget i Sverige og Finland.

Se også: Gigantisk kaffekæde indtager Rådhuspladsen

Allerede tirsdag formiddag begyndte de første kunder at tage opstilling ved Københavns Hovedbanegård - et døgn før Dunkin' Donuts åbner. (Foto fra Facebook)
Allerede tirsdag formiddag begyndte de første kunder at tage opstilling ved Københavns Hovedbanegård - et døgn før Dunkin' Donuts åbner. (Foto fra Facebook)

Når Dunkin' Donuts åbner i morgen, vil de første 100 kunder modtage et års forbrug af donuts (52 æsker áf seks donuts), hvilket allerede har fået de første kunder til at tage opstilling ved Københavns Hovedbanegård.

Det kan man blandt andet se på Facebook, hvor flere har lagt billeder op. Lige nu har 14.000 personer meldt deres ankomst til åbningen i morgen.

Se også: Disse donuts skal du glæde dig til

I Danmark vil Dunkin' Donuts satse på placeringer ved trafikknudepunkter. Kæden er også på vej i Odense og Roskilde. I alt er fem butikker blevet bekræftet.

60 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere