Dusør på 100.000 kr: Uerstattelig vinder-racerbil stjålet

En præmieret Porsche til flere millioner kroner er blevet stjålet fra et malerværksted i Køge. Ejernes efterlysning spred lige nu på Facebook, og en dusør på 100.000 kroner udloves

Sådan ser den efterlyste og præmierede Porsche 911 RSR ud. (Foto: Privat)
Sådan ser den efterlyste og præmierede Porsche 911 RSR ud. (Foto: Privat)

- Den er simpelthen uerstattelig. Det er en vinderbil, der altid er blandt de fem bedste, når vi deltager i et race.

Sådan beskriver Nils Davidsen den Porsche 911 RSR, der natten mellem tirsdag og onsdag blev stjålet fra et malerværksted i Køge. En historisk racerbil, som ham og makkeren lige nu udlodder en dusør på 100.000 kroner til den, der kan skaffe den tilbage.

Nils Davidsen er ofte chauffør i bilen, når den deltager i historiske ræs, mens Bo Kortermann Krogså tager sig af det tekniske arbejde, der skal til, for at bilen præsterer sit ypperste på racerbanerne. Sammen har de i løbet af de sidste par år vundet Copenhagen Historic Grand Prix i Fælledparken og Classic Race i Aarhus. Konkurrencer, der også har prins Joachim som deltager. Også den danske racerkører Michel Nykjær har kørt bilen.

Prinsen lignede en lille dreng, da han kravlede ned i den kraftfulde racer. (Foto: Anthon Unger) Formel 1 - 3. aug. 2012 - kl. 23:24 TV: Jokke trykkede Formel 1-racer helt i bund

Netop nu skulle den præmierede sportsvogn gøres klar til en ny sæson med deltagelse i Classic Race i Aarhus i pinsen og Danish Master Historic Festival i Store Bededagsferien. Derfor havde Bo Kortermann Krogså afleveret den til et malerværksted i Køge, som skulle shine den op til sæsonstart.

- Men da jeg kom for at hente den onsdag morgen, var den væk, siger Bo Kortermann Krogså til Ekstra Bladet.

Hans teori er, at det må være nogle med særligt kendskab til den unikke racerbil, der står bag tyveriet:

- Nogen må ha' vidst, at den stod i malerværkstedets aflåste lokale. De har heller ikke kunne køre væk med den på almindelig vis, da den har stået klods op hele vinteren og var på værksted for at blive gjort køreklar. Derfor må de ha' haft en trailer eller lastbil til at transportere den væk med.

Bo Kortermann Krogså lagde i går sin efterlysning på Facebook, der indtil videre er delt over 5.600 gange. Dog uden tips der endnu kan bruges til noget.

Se også: Hollywood-stjerne drømmer om racerkarriere

Bo Kortermann Krogså og Nils Davidsen har haft bilen i knap 10 år. Den er fra 1973, mens reservedelene er fra 60'erne og 70'erne. De har selv bygget bilen fra bunden af og vurderer, at den er 2-3 millioner kroner værd, blandt andet fordi den er helt unik.

- Den er vores hobby og vores anden familie, siger Bo Kortermann Krogså.

Se også: Porsche-dansker drømmer om Le Mans efter test

De to racerglade mænd kender ikke til nogle fjender fra racerverdenen, der skulle ville dem ondt. Derfor har de andre teorier omkring, hvad tyvenes motiv kunne være:

- Måske er det nogen, der vil have pengene. Det er også derfor, at vi udlodder en stor dusør på 100.000 kroner - i håb om, at tyvene hellere vil have vores dusørpenge end at sælge den videre, siger Bo Kortermann Krogså.

Han nævner desuden, at en amerikansk baneracer i går blev stjålet et sted på Vestsjælland, hvilket han anser som et meget tankevækkende tilfælde. Bo Kortermann Krogså frygter blandt andet, at han og Nils Davidsens Porsche er kørt ud af landet.

Kender du noget til den forsvundne Porsche 911 RSR, kan du kontakte Bo Kortermann Krogså på telefon 40303144 eller mail bobil@3b-biler.dk.

1 af 2 Her er Porschen i aktion til et racerløb. (Foto: Privat)
2 af 2 Sådan ser den efterlyste og præmierede Porsche 911 RSR ud. (Foto: Privat)
12 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere