Dusør på Mobilepay: Her jagter 'drenge' nøgenbilleder af danske piger

På en hjemmeside udlover brugere dusører på op til 1000 kroner for billeder af navngivne danske piger

På den russisk-registrerede hjemmeside er der en hel underkategori kun til danske piger. Her søger og deler brugerne billeder af pigerne. (Foto: Screendump)
På den russisk-registrerede hjemmeside er der en hel underkategori kun til danske piger. Her søger og deler brugerne billeder af pigerne. (Foto: Screendump)

Har du oplevet at finde dig selv på nøgen på en hjemmeside, eller har du sendt videoer eller billeder af andre rundt? Skriv en mail til 1224@eb.dk eller en sms til 1224 (koster alm. takst)

En hjemmeside registeret i Rusland har en undersektion, hvor danskere tilbyder penge for at få tilsendt nøgenfotos af danske piger.

Her lover brugerne eksempelvis at overføre 1000 danske kroner, hvis nogen kan skaffe billeder af specifikke piger. Det kan ske både på MobilePay og Paypall. Pigerne bliver også sat på lister med deres fulde navn og billede.

Når der er blevet udlovet en dusør for bestemte piger, bakker flere– tilsyneladende 'drenge' – op om jagten på billeder af pigerne. Flere kommenterer med et 'bump,' som er en måde at give en bestemt forespørgsel mere opmærksomhed på.

- Bump, kom nu drenge, skriver en bruger om en dusør på fem forskellige piger.

Der bliver ligeledes sat billede på pigerne, der søges billeder af. (Foto: Screendump)
Der bliver ligeledes sat billede på pigerne, der søges billeder af. (Foto: Screendump)

180 piger
Ekstra Bladet har været i kontakt med en person, som den seneste måned har overvåget sitet, efter et familiemedlem gjorde ham opmærksom på det. En kvindelig gymnasieelev i hans omgangskreds florerede på sitet, og han ønskede at dokumentere udveksling, så han senere kunne sende det til et medie. Han ønsker at være anonym.

- I den periode hvor jeg har holdt øje med siden, har der optrådt omkring 180 piger. Det er danske piger. Der er navne, byer og nogle gange alder og navne på pigerne. Du kan slå de fleste navne op på Facebook og finde personerne, fortæller han.

Flere af de piger, som har stået frem i medierne, efter at have fået delt krænkende billeder af dem selv, optræder også på siden. Eksempelvis Lærke, som Ekstra Bladet tidligere har skrevet om dukker af og til op.

Det er heller ikke første gang, Ekstra Bladets kilde ser der bliver udlovet dusører på siden, men er ikke klar over, om nogle af dem er blevet givet.

- Det har jeg set før. Der er typisk en eller anden, der skriver, at de vil give penge for det, men jeg har aldrig set, om det er blevet til noget. Det kan da godt være, hvis men nærlæser det, men så meget har jeg ikke gået ind i det, fortæller han til Ekstra Bladet.

Billedefeed
Hjemmesiden er opbygget meget simpelt, hvor brugerne uploader billeder, som ender i et langt feed. under billederne kan andre brugere kommentere på dem.

Man skal oprette sig som bruger, hvis man vil kommunikere på siden. (Foto: Screendump)
Man skal oprette sig som bruger, hvis man vil kommunikere på siden. (Foto: Screendump)

Scroller man ned gennem sitet, er det tydeligt, at mange af brugerne søger billeder af piger fra meget specifikke områder i landet. De efterspørger både piger fra bestemte større eller mindre provinsbyer eller områder i landet.

Med et billede af en blond pige kun iført underbukser efterspørger 'Mathias' billeder af piger fra Vordingborg. En bruger spørger efter navnet på pigen på billedet, mens en anden tilbyder ham billeder af 'Vordingborg-tøser,' hvis de kan lave en byttehandel. Beskeden bliver afsluttet med en blinke-smiley.

Flere sider i spil
Af og til bliver der også delt links til mapper på fildelingssitet volafile.io. Her bliver der ligesom på den russiske side delt filer og mapper med danske piger. Mapperne har forskellige navne, enten danske piger, som let kan findes med en søgning på Facebook, eller hele mapper med navne som: ’Blandet tøser’ eller ’Nordjyske piger’.

I disse mapper udløber filerne efter en bestemt periode ofte 48 timer. Her efter forsvinder materialet fra mapperne.

Kontakt politiet
Hos Rådet for Digital Sikkerhed har man en klar opfordring til alle, som kommer i nærheden af sider med denne type formål.

-Det, vi vil sige, er: Hvis man støder på de her hjemmesider, hvor der bliver handlet med nøgenbilleder eller krænkende billeder. Så må man kontakte politiet. Altså det er jo strafbart, siger tidligere jurist hos Forbrugerrådet Tænk og nuværende næstformand i Rådet for Digital Sikkerhed, Anette Høyrup.

Det er ikke noget rådet har stødt på tidligere. Dels fordi de er mere optaget af den kommercielle handel med data.

- Men generelt kan man sige, at der er en kæmpe handel med oplysninger og handel med data. Her er der så tale om et særligt negativt eksempel, fordi der er tale om decideret krænkende billeder. Det er en særlig kategori, siger næstformanden.

Ekstra Bladet er bekendt med den anonyme persons identitet.

Det kan have meget hårde konsekvenser at sende nøgenbilleder af sig selv. Og faktisk kan man hurtigt komme til at gøre noget ulovligt. Hør om det her.

30 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere