Dyrbys dybder

Vi skal snart have kåret Ekstra Bladets nytårstorsk 2021. Herunder kan du læse om kandidat nummer seks

Tegning: Morten Ingemann
Tegning: Morten Ingemann
Følg Samfund

Michael Dyrby var i gamle dage nyhedsdirektør for TV 2, men det job var han nødt til at forlade i november 2015.

Årsagen var så festlig, at den samme år udløste en nominering til Ekstra Bladets Nytårstorsk. Manden havde sendt store mængder sms’er, videoer og billeder til en kvinde, som han i et halvt års tid havde haft et forhold til.

Angiveligt havde han fortsat korrespondancen, efter at forholdet var slut, og som han selv formulerede det:

’Det har sat mig i en sårbar position. Det kan man ikke som nyhedsdirektør.’

Katastrofe
I anledning af Dyrbys afgang udtalte en trist Jes Dorph-Petersen til Ekstra Bladet:

’Vi har altid haft de samme værdier.’

Det er et citat, der kun er blevet bedre med alderen.

Nå, men kort efter var Dyrby chefredaktør på B.T. Og i marts i år var så han med i ’Presselogen’ på TV 2 News.

Emnet for udsendelsen var sexisme i medierne, og TV 2 er kendt for tidligere at have haft et meget seksualiseret miljø.

Det ville Politikens chefredaktør Anne Mette Svane og Ekstra Bladets daværende chefredaktør Kristoffer Eriksen naturligt nok gerne høre, hvilke erfaringer Dyrby havde med.

Som han siden skrev i en særpræget mail til B.T.s medarbejdere:

’Jeg så det samme som jer i søndagens presseloge - eller rettere, jeg oplevede det fra første parket. Det var en katastrofe - en nedsmeltning - en chefredaktør, der blev udstillet, så det gjorde ondt.’

’Jeg var af den opfattelse, at det var Politikens problemer med 120 krænkelsessager, vi skulle diskutere, så derfor var jeg helt uforberedt på deres ønske om svar på min TV 2-tid.’

’Jeg beklager, at min ringe fremtræden har gjort jeres daglige arbejde vanskeligere, fordi I skal forholde jer til hykleriet. Jeg beklager, at jeg ikke var den bedste udgave af en chefredaktør på B.T.’

Michael Dyrby er den sjette kandidat i kampen om Årets nytårstorsk 2021. Tegning: Morten Ingemann 
Michael Dyrby er den sjette kandidat i kampen om Årets nytårstorsk 2021. Tegning: Morten Ingemann 

Krænkelser
For et års tid siden fik B.T. sin helt egen MeToo-sag, så Dyrby kunne demonstrere, at han havde lært af sin fortid.

Otte studentermedhjælpere gik til chefredaktionen og klagede over krænkelser og grov, grænseoverskridende opførsel fra en redaktør, der på daværende tidspunkt havde ansvar for at ansætte og vejlede studentermedhjælpere.

Dyrby tog skam sagen alvorligt.

I dag er den pågældende redaktør forfremmet, mens studentermedhjælperne ikke længere er ansat ...

(OBS! Seneste: Mandag eftermiddag kom det frem, at redaktøren var blevet afskediget efter en ny 'chikanerende besked', red.).

Rapkæftet
For nylig kom så tv-dokumentaren ’MeToo: Sexisme bag skærmen’, som afslørede gruopvækkende forhold på TV 2. Dyrby var hurtig til at melde ud, at han ikke selv havde gjort noget galt.

Den melding gjorde den tidligere TV 2-medarbejder Anna Thygesen så vred, at hun fortalte Ekstra Bladet, hvad Dyrby havde sagt til hende ved en julefrokost:

’Du bliver aldrig til noget her på TV 2. Du er for gammel. Du er for rapkæftet. Og fordi jeg ikke vil kneppe dig.’

Dyrby siger godt nok, at sådan har han aldrig sagt. Jeg overlader til dig, kære læser, at vurdere, hvem du tror mest på.

Det store torskevalg: Hvem skal være Årets Nytårstorsk?

Til grin
Herefter gik Dyrby i flyverskjul, og i ni dage var det ikke til at vriste en kommentar ud af manden. Ikke engang hans egen avis kunne få ham i tale.

Som Dyrbys chefkollega, Jonas Kuld Rathje, siger i podcasten ’Det, vi taler om’:

’Det er jo et TV 2-problem, men langsomt - eller faktisk ret hurtigt - er det blevet til et B.T.-problem. Vi bliver jo lidt til grin, når vi ikke kan få svar fra vores egen chef.’

Dyrbys øverste chef, Berlingske Medias administrerende direktør Anders Krab-Johansen, var rundt regnet lige så svær at få i tale som Dyrby, og han kunne nok også fortjene en torsk for sin valne opførsel, men så mange fisk har vi heller ikke.

Da Dyrby kom tilbage, gav han nogle interviews, som ikke rigtigt svarede på noget, og så indså han og Krab, at den ikke gik længere. Dyrby gik af og skrev en afskedsmail, som fortalte, at han var den, det i virkeligheden var synd for. Ikke hans ofre.

Michael Dyrby fortjener en torsk - men det gør kandidaten i morgen godt nok også.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

44 torsk

1977 Folketingsmedlem Inge Krogh

1978 Folketingsmedlem René Brusvang

1979 Sømandsformand Preben Møller Hansen

1980 Partistifter Erhard Jakobsen

1981 Aalborg-borgmester Marius Andersen

1982 Udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen

1983 Udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen

1984 Trafikminister Arne Melchior

1985 Indenrigsminister Britta Schall Holberg

1986 Skatteminister Isi Foighel

1987 DBU-formand Carl Nielsen

1988 Folketingsmedlem Mogens Camre

1989 Sundhedsminister Elsebeth Kock-Petersen

1990 Udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen

1991 Folketingets formand H. P. Clausen

1992 Udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen

1993 Politidirektør Poul Eefsen

1994 Trafikminister Kaj Ikast

1995 Kulturminister Jytte Hilden

1996 Statsminister Poul Nyrup Rasmussen

1997 Partileder Uffe Ellemann-Jensen

1998 Statsminister Poul Nyrup Rasmussen

1999 Økonomiminister Marianne Jelved

2000 Statsminister Poul Nyrup Rasmussen

2001 Folketingsmedlem Keld Albrechtsen

2002 Borgmester Peter Brixtofte

2003 Folketingsmedlem Jacob Buksti

2004 Prins Joachim

2005 Ejendomsmægler Hanne Nørrisgaard

2006 Imam Abu Laban

2007 Folketingsmedlem Jørgen Poulsen

2008 Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech

2009 Borgmester Klaus Bondam

2010 Miljøminister Karen Ellemann

2011+2012 Statsminister Helle Thorning-Schmidt

2013+2014 Partileder Lars Løkke Rasmussen

2015 Folketingsmedlem Carl Holst

2016 Europaparlaments-medlem Morten Messerschmidt

2017 Udenrigsminister Anders Samuelsen

2018 Finansminister Kristian Jensen

2019 Partileder Rasmus Paludan

2020 Statsminister Mette Frederiksen

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.