Dyrehandler skjulte fugls død: Anette fik forkert fugl med hjem

Anette Kjellegaard fik en anden fugl hjem end den, hun indleverede for at få klippet dens kløer

Anette er langt fra imoneret over dyrehandlerens beslutning om at give hende en anden fugl med hjem. Foto: Privatfoto
Anette er langt fra imoneret over dyrehandlerens beslutning om at give hende en anden fugl med hjem. Foto: Privatfoto

Anettes nymfeparakit Stritter døde mandag under klipning af sine kløer hos Bonnie Dyrecenter på Kinavej i Slagelse.

Det skriver sn.dk.

Da Anette skulle hente Stritter hos dyrehandleren mandag eftermiddag, gav butikken hende en anden fugl med hjem i stedet for Stritter.

Faktisk vidste Anette ikke, at hendes elskede Stritter var død. I ti år har de haft glæde af hinandens selskab, og det var endda lykkedes hende at gøre nymfeparakitten tam.

Opførte sig anderledes
Derfor var overraskelsen også stor, da fuglen, Anette fik med hjem, pludselig begynder at bide hende til blods og sige lyde, som den aldrig har sagt før.

- Jeg tænkte, det er en joke, det her. Det er en misforståelse. Jeg var i chok, siger 48-årige Anette Kjellegaard til Ekstra Bladet.

Hun fortæller, at hun blev fuldstændig målløs, da det gik op for hende, hvad der var sket.

Stritter gik bort under klipningen af sine kløer. Privatfoto
Stritter gik bort under klipningen af sine kløer. Privatfoto
 

Da hun henvendte sig til Bonnie Dyrecenter Kinavej mandag aften, fik hun den triste besked, at Stritter desværre var død.

- De beklagede meget og fortalte, at de havde handlet i panik. Men hvad der helt præcist er sket må stå hen i det uvisse, fortæller hun.

Dyrehandler beklager
Hos Bonnie Dyrecenter på Kinavej i Slagelse bekræfter medindehaver Jeanette Siering, at der er en sag omhandlende Anette Kjellegaards fugl.

Hun ønsker ikke at fortælle, hvad der er sket, og hvorfor man gav kunden en anden fugl med hjem.

- Vi kan ikke andet end at beklage. Det er virkelig, virkelig, virkelig uheldigt. Andet kan vi ikke sige, for vi kan ikke lave det om.

- Kunne vi skrue tiden tilbage, så gjorde vi det, men det kan vi ikke, fortæller Jeanette Siering til Ekstra Bladet.

Anette Kjelleberg bekræfter over for Ekstra Bladet, at hun har modtaget en undskyldning, da hun var ude at hente Stritter. Den har hun dog svært ved at acceptere.

- Det er to mennesker, der handler i panik. Det er ikke bare en enkel, der får en tosset idé. At den ene ikke stopper den anden, det forstår jeg ikke.

Der mangler en kær ven hjemme hos Anette Kjellegaard og familien. Privatfoto
Der mangler en kær ven hjemme hos Anette Kjellegaard og familien. Privatfoto
 

Forsøgte at stoppe shitstorm
Ifølge Anette forsøgte Bonnie Dyrecenter på Kinavej at lukke munden på hende ved at tilbyde en ny fugl og kolde kontanter.

- Jeg kan ikke bevise, at de forsøgte at få mig til at tie stille, men en fugl koster 250 kroner. Hvorfor skulle de ofre tre-fire tusinde kroner? Det kan jeg kun se en årsag til, og det var, at jeg skulle tie stille.

Da Ekstra Bladet forholder Jeanette Siering beskyldningerne, lyder svaret:

- Der bliver skrevet alt muligt (i medierne, red.), der ikke passer. Det ønsker vi ikke at komme nærmere ind på.

Dagen efter Stritters død og Bonnie Dyrecenters forsøg på at 'snyde' hende sidder Anette tilbage med surrealistisk følelse.

- Det er sådan lidt komisktragisk. Jeg kan godt se det komiske i, at de i panik handler og gør sådan, som de gør. Det er en komisk historie, men jeg er chokeret over, at voksne mennesker kan opføre sig sådan.

- Har du tænkt dig at tage imod tilbuddet om den nye fugl?

- Nej, det har jeg ikke. Og hvis jeg skal have en ny fugl, så skal det ikke være derfra.

Se også: Dyrlæges afsløring: Dette tænker dit kæledyr de sidste minutter før det dør

Se også: Boliglejere kan have »forbudte« kæledyr - uden at blive smidt ud

Hunde, der opdrættes til at blive til menneskemad i Vietnam, er låst inde i bure. Na Son Nguyen/AP Samfund - 11. sep. 2018 - kl. 20:02 Myndigheder: Stop med at spise hunde

194 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere