Dyrepasser glemte at låse buret til løven: Det kostede ham livet

Den 28-årige dyrepasser havde netop gjort rent i løveburet, da løven pludselig angreb ham - advarsel mod voldsomt billede i artiklen

Den 20 år gamle hanløve Zimba dræbte en dyrepasser med et kraftigt bid i nakken. (Foto: CEN)
Den 20 år gamle hanløve Zimba dræbte en dyrepasser med et kraftigt bid i nakken. (Foto: CEN)

Den 28-årige mexicanske dyrepasser Gustavo Serrano Carabajal havde netop gjort rent i løveburet i Nicolas Bravo Zoologiske Have i den mexicanske by Tulancingo, da han pludselig blev udsat fra et voldsomt angreb fra en løve, der bed ham ihjel med et hårdt bid i nakken. Gustavo Serrano Carabajal døde angiveligt med det samme.

Den 22-årige hanløve, der hedder Kimba fik muligheden for sit dødelige angreb mod dyrepasseren, fordi Gustavo ikke havde lukket døren ltil øveburet ordentligt. Derfor pressede løven buret op og foretog sit dødelige angreb.

Den store løve har angiveligt slæbt Gustavo ind i løveburet igen. Det var i hvert fald her, at andre dyrepassere fandt liget af Gustavo, der allerede var død, da den tilkaldte ambulance kom for at hente ham.

Det skriver flere medier heriblandt Newsweek, Daily Mail, Metro og Mirror. Flere latinamerikanske medier har også skrevet historien heriblandt La Jornada, El Univarsal og Televisa News.

(artiklen fortsætter under billedet)

Her ligger liget af dyrepasseren Gustavo, der blev overfaldt af løven Zimba. (Foto: CEN)
Her ligger liget af dyrepasseren Gustavo, der blev overfaldt af løven Zimba. (Foto: CEN)
 

Et lokalt byrådsmedlem fra Tulancingo, Fernandez Perez Romero, har fortalt medierne, at løven ikke vil blive slået ihjel, selv om den har dræbt dyrepasseren.

Romero understreger imidlertid, at myndighederne i den lille by vil skærpe sikkerhedsforanstaltninger i den zoologiske have, hvor man også vil forstærke burene, så det ikke kan gentage sig igen. I øvrigt har det lokale byråd meldt ud, at de økonomisk vil støtte den familie, som dyrepasseren har efterladt sig.

1 af 2 Her ligger liget af dyrepasseren Gustavo, der blev overfaldt af løven Zimba. (Foto: CEN)
2 af 2 Den 20 år gamle hanløve Zimba dræbte en dyrepasser med et kraftigt bid i nakken. (Foto: CEN)
92 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere