Dyreværnsforeninger i kor: Loven svigter dyrene

Dyreværnsloven blev opgraderet for et år siden, men den lader meget tilbage at ønske for dyrene, mener flere danske foreninger - fødevareministeren lover bedringer

Det er alt for ofte, at myndighederne afviser sager, hvor dyr lider eller vanrøgtes, mener flere dyreværnsforeninger efter et år med den nye dyrevelfærdslov. Foto: Dyreværnet
Det er alt for ofte, at myndighederne afviser sager, hvor dyr lider eller vanrøgtes, mener flere dyreværnsforeninger efter et år med den nye dyrevelfærdslov. Foto: Dyreværnet
Følg Samfund

Jubelen ville ingen ende tage, da dyreværnsloven 1. januar sidste år blev opgraderet til dyrevelfærdsloven. En helt afgørende ændring var, at der stod sort på hvidt, at dyr skal ses som levende og sansende væsener og behandles herefter.

Et år senere er de mangel jubelråb dog forstummet, og de positive forventninger er skiftet ud med skuffelse og frustration hos landets store dyreværnsforeninger.

- Det er utroligt skuffende så lidt reel dyrevelfærd, der er kommet ud af en ny lov, som skulle sætte dyr som sansende væsener i centrum, siger Yvonne Johansen, dyrlæge og dyreværnschef hos Dyrenes Beskyttelse, der står bag Dyrenes Vagttelefon 1812 og registrerer tusindvis af dyreværnssager fra hele landet hvert år.

Også hos Dyreværnet, der har omkring 500 sager om familiedyr hvert år, er frustrationen til at spore.

- Dyrevelfærdsloven er uspecifik, og vi ser desværre ofte dyr, som lider stor mistrivsel, men vi kan intet gøre, da loven svigter. Vi oplever, at dyrevelfærdsloven er en lov, hvor meget er til fortolkning, og derfor bliver sager desværre ikke behandlet ensartet i hele landet, siger udrykningsleder Nina Amdi til Ekstra Bladet.

Ekstra Bladet har forelagt fødevareminister Rasmus Prehn kritikken af den nye lovgivning, og han er lydhør.

- Jeg vil tage et møde med de dyrevelfærdsordførere, som var med til at lave loven, hvor vi vil kigge på, om loven er god nok. Det er klart, at hvis loven ikke virker, som det er hensigten, så må der kigges på den, siger han.

Rasmus Prehn lover, at 2022 bliver året, hvor dyrene bliver prioriteret i Fødevareministeret. Foto: Martin Lehmann/Ritzau Scanpix
Rasmus Prehn lover, at 2022 bliver året, hvor dyrene bliver prioriteret i Fødevareministeret. Foto: Martin Lehmann/Ritzau Scanpix

Hunde, svaner og alpakaer uden hjælp
Fra Dyrenes Beskyttelse fortælles om sager med hunde, der aldrig bliver luftet eller bliver holdt i bur indendørs størstedelen af døgnet. Her har foreningen måttet opgive at hjælpe, da myndigheder har vurderet, at loven ikke er overtrådt.

Også sager, hvor får og alpakaer aldrig blev klippet af deres ejere, er endt uden hjælp til dyrene. Det samme udfald i en sag, hvor en privatperson holdt svaner på meget lidt plads uden svømmevand eller mulighed for at flyve. I disse sager mente Fødevarestyrelsen ikke, at der var tale om lovovertrædelser, oplyser Dyrenes Beskyttelse.

Ifølge Nina Amdi er det især sager om katte, men også hunde, der bor i små mørke rum, sover på betongulv og aldrig bliver luftet, og kaniner og andre smådyr, der bor i bittesmå bure uden den mindste mulighed for at udleve deres naturlige adfærd og med sår på poterne af at gå i egen urin og afføring er sager, hun jævnligt står overfor.

- Vi oplever også en usikkerhed hos både politi og myndigheder omkring, hvor grænserne for vanrøgt går. De er simpelt hen for ofte i tvivl om, hvad der er ok, siger hun.

Nina Amdi har i otte år været ansvarlig for dyreværnssager meldt til Dyreværnet. Hun mener ikke, at loven beskytter dyrene godt nok, når de svigtes af mennesker. Foto: Anthon Unger
Nina Amdi har i otte år været ansvarlig for dyreværnssager meldt til Dyreværnet. Hun mener ikke, at loven beskytter dyrene godt nok, når de svigtes af mennesker. Foto: Anthon Unger
 

Fødevareminister Rasmus Prehn anerkender de mange alvorlige sager og frustrationerne hos de mennesker, der står ude i virkeligheden med dyr, der lider og ikke kan få hjælp fra myndighederne.

- De eksempler er jo vanvittige, og det er dybt hovedrystende at høre om de tilfælde. Vi vil nu kigge på, hvor kæden springer af, siger han.

Han lover, at man i år desuden vil prioritere at se nærmere på de bekendtgørelser, der ligger under loven, og hvor ministeren kan specificere reglerne for hver enkelt dyreart.

- Når jeg hører dyreværnsforeninger sige, at loven ikke er god nok, bliver jeg selvfølgelig ærgerlig. Vi har haft travlt med mink og landbrugsaftale og en masse andet, men nu skal vi have set på lovgivningen og tale om, hvad der er op og ned på det her. Er det loven, der ikke er god nok, eller er det håndhævelsen af det, som ikke er god nok? Er det politiet eller domstolene, der ikke reagerer tilstrækkeligt? Det skal vi se på i det her år, siger ministeren til kritikken.

Heste i store smerter
Hos foreningen Nyt Hesteliv, der modtager anmeldelser om heste over hele landet, er frustrationen over den nuværende lov også til at mærke.

- Vi har haft flere alvorlige sager, hvor hestene har gået under kummerlige forhold. I en sag var der cirka 100 heste. De stod på møg og kom ikke ud på fold. Der var alt for mange heste gående i en lukket løsdrift. De var gennemgående for tynde. Sagen blev lukket, og vi blev kontaktet, at der var ingen problemer, siger formanden for foreningen Janne Junker.

- En hest, som var forfangen og i store smerter, blev anmeldt, men afvist, fordi hesten skulle til Givskud som hestefoder tre måneder senere. Politiet lukkede sagen. Vi måtte anmelde igen, og først anden gang, vi anmeldte, blev hesten aflivet, fortæller Janne Junker, Nyt Hesteliv. Privatfoto
- En hest, som var forfangen og i store smerter, blev anmeldt, men afvist, fordi hesten skulle til Givskud som hestefoder tre måneder senere. Politiet lukkede sagen. Vi måtte anmelde igen, og først anden gang, vi anmeldte, blev hesten aflivet, fortæller Janne Junker, Nyt Hesteliv. Privatfoto
 

Fødevareministeren påpeger, at der kan være flere steder, hvor 'kæden hopper af', når dyrene ikke får hjælp.

- Vi må se på, om der er steder, hvor dyrevelfærdsloven ikke er tilstrækkelig, eller om det i virkeligheden handler om, at der ikke bliver reageret, når man politianmelder. Det er jo en kendt sag på andre områder, lige fra sommerhusindbrud og vold i nattelivet til voldtægt, hvor ressourceproblemer gør, at politiet ikke altid reagerer i det omfang, man kunne have lyst til.

- Man kunne frygte, at det ikke er de her sager, der bliver prioriteret først. Det skal vi have boret ud og kigget på, og hvis det er sådan, at der er brug for at stramme kæden på loven, så der er mere klare linjer, så gør vi selvfølgelig det, siger han.

I denne uge har der hos mange dyrevenner været særligt fokus på dyrevelfærdsloven, efter en gruppe dyrevenner opdagede katte og kaniner i trådbure på en minkfarm, og Fødevarestyrelsen afviste, at loven var overtrådt

Seneste nyt

Det er ikke mere heltemodigt eller bonusværdigt at være sygeplejerske end sosu

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.