Klima-forbedring og genskabelse af natur er blandt de emner, som den nuværende regering gik til valg på. Men regeringens seneste lovforslag om nye naturplejeområder får skarp kritik fra flere kanter. Projektet inkluderer nemlig 'store planteædere', der skal udsættes på udvalgte naturområder - uden at være helt beskyttet af dyrevelfærdsloven.
- Man sætter planter før dyr, og det kan vi selvfølgelig ikke acceptere. Vi har været ude på mange sager, hvor heste har gået på naturarealer og ikke har fået foder eller dyrlægehjælp, hvis de var syge. De har været stærkt afmagrede, og nogle af dem er døde - formentlig af sult, forklarer Janne Junker, som er formand for dyreværnsforeningen Nyt Hesteliv.
I en reklamevideo på Facebook forklarer miljøminister Lea Wermelin om natur-projektet, og til billeder af velnærede ponyer i glad leg taler hun om 'store dyr, der kan rumstere i skovbunden' og derved hjælpe naturen på vej.
Dyrenes Beskyttelse politianmelder forhold i mink-video
Fritager sig selv fra at overholde loven
Men ifølge lovforslaget vil man tilsidesætte dele af den dyrevelfærdslov, der netop er trådt i kraft 1. januar i år, for, at dyrene kan leve så vildt som muligt. Ifølge forslaget for at minimere omkostningerne.
Det vil bl.a. betyde, at dyrene kun skal tilses 'jævnligt', ikke skal vinterfodres og ikke gives ormekure ved ormeangreb, da det vil forurene området.
Forhold, der for private er strafbare, eftersom dyr skal tilses mindst en gang i døgnet og fodres og plejes efter deres behov.
Ny lov: Snart må du drukne bananfluer, hvepse og dræbersnegle
Ingen sanktioner
Formanden for Nyt Hesteliv forklarer, hvordan foreningen i sager om afmagrede heste i naturplejeprojekter før har fået hjælp fra politiet, som har pålagt ejerne at fodre dyrene og skaffe dyrlægehjælp.
Den mulighed vil man ikke have for heste eller andre store dyr i de nye naturparker under staten.
- Man sætter dyrene i indhegninger, så de ikke kan flytte sig til steder med mere mad, når det for eksempel er frost i længere perioder som nu. Vi har et ansvar for at passe på dem, vi hegner ind. Det har staten også, siger Janne Junker.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Hun forudser desuden endnu flere sager med dyr, der ikke passes.
- Hvordan skal vi forklare folk, at de skal overholde dyrevelfærdsloven og passe deres dyr, når staten ikke gør det?, spørger hun.
'Dyrene bliver tabere'
Også hos Dyrenes Beskyttelse er man bekymrede for dyrene, hvis det nye lovforslag træder i kraft.
- Det gælder alle dyr. Heste, får og køer - alle dyr har krav på ordentlig behandling. At staten skal have dispensation fra at passe på dyrenes i dens varetægt, er vi meget uenige i, siger dyrlæge og dyreværnschef Yvonne Johansen.
Hun henviser til en sag i Silkeborg, hvor 16 heste blev sat ud i et naturområde uden at blive fodret eller ført tilsyn med. Sagen endte med adskillige døde dyr - formentlig sultet ihjel.
- Dyrene bliver taberne her. De dør af det. De bliver sat ud til at leve som vildt, men de er jo ikke vilde. Det er helt skævt, loven skal overholdes af alle - også af staten, siger hun.
Ministeren lover: Ingen dyr skal dø
Selvom lovforslagets ordlyd har givet mange indtryk af det modsatte, lover miljøministeren, at man ikke vil svigte dyrene.
- Jeg vil gerne slå helt fast, at vi ikke kommer til at gå på kompromis med dyrevelfærden.
- Jeg har fuld forståelse for, at der er stor opmærksomhed på det fra flere organisationer, og dyrevelfærd er helt helt afgørende for os politisk.
- Det er ikke til diskussion, at der eksempelvis skal være nok mad, og at dyrene skal være i god stand hele året rundt, og at det er vores ansvar.
- Eksempler fra udlandet med dyr, der har sultet, er uacceptabelt. Tværtimod skal dyrene både have et godt dyreliv og være med til at fremme den vilde natur, lyder det fra miljøminister Lea Wermelin i en mail til Ekstra Bladet.
Et stort område i det østlige Holland er gjort til naturplejeprojekt og kaldtes i folkemunde for 'Hollands Serengeti'. Det ellers populære projekt har dog vist sig at koste de mange hjorte, heste og kvæg dyrt.
Dyrene har i det store, men indhegnede område formeret sig til et antal, der har ædt alt spiseligt i det 50 km2 store område. Konsekvensen er sult og dårlige leveforhold, og i 2018 var mere end halvdelen af de knap seks tusind dyr i så dårlig forfatning, at de måtte aflives.
Der findes heldigvis også succeshistorier med vilde heste i dansk natur. I 2003 blev 16 Exmoor-ponyer sat ud på et indhegnet område på 110 hektar på det sydlige Langeland i et naturplejeprojekt.
Siden er de 16 ponyer blevet til 50, og projektet lever stadig - det samme gør ponyerne. Endda i bedste velgående.
- De er godt fede om efteråret og taber sig selvfølgelig i løbet af vinteren, siger skovrider hos Naturstyrelsen Jakob Harrekilde Jensen.
Han fortæller, at der føres dagligt tilsyn med de vilde heste, og at der sættes ind med fodring, hvis vinteren bliver for hård, eller sommeren for tør til, at de selv kan finde føde nok.
- Cirka hvert tredje år har vi fodret. De har også opvarmet vand om vinteren og læskure at søge læ i, fortæller han.
Én gang årligt indfanges alle hestene, hvor de tilses af en dyrlæge, og for at holde bestanden stabil tages nogle af de unge heste fra. Typisk sælges de til andre naturplejeprojekter, fortæller skovrideren.
.jpg)
