Dyrlæge advarer: Hold dette langt væk fra din hund

Dyrlægens advarsel er blevet delt over 45.000 gange på Facebook

Under operationen filmede dyrlægen denne skrækindjagende video. Advarsel! Ubehagelige billeder. Video: AP/Caters

En amerikansk dyrlæge advarer nu hundeejere mod farerne ved at lade hårelastikker ligge frit omkring i hjemmet. Hvis din hund sluger dem, kan den nemlig blive alvorligt syg.

I et Facebook-opslag har dyrlæge Taryn Missildine delt et billede, der tjener som skræk og advarsel til alle med hunde, der godt kan lide at bide i ting og sager.

For nyligt behandlede dyrlægen fra Texas pudlen Charlie, der var holdt op med at spise, og ikke opførte sig normalt. 

Et røntgenbillede afslørede mere end 100 fremmedobjekter i hundens mave, og der var ingen vej uden om en operation, hvis Charlies liv skulle reddes.

Under operationen fik hunden fjernet næsten et kilo forskellige objekter fra mavesækken, herunder 109 hårelastikker,  to par underbukser, øret, halen og benet fra en bamse, noget slikpapir samt resterne fra en påskekurv.

Se billeder fra operationen over artiklen.

'Hvis din hvalp/hund ikke opfører sig normalt, så få dem undersøgt! Det her er hvad vi hev ud af en hund i dag', advarer dyrlægen derfor på Facebook, ledsaget af et billede af de mange ting, som Charlie havde i maven.

44 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere