E-boks var nede

Problemer hos leverandøren KMD gør, at borgere ikke har kunnet logge på deres digitale postkasse i flere timer

Der er mandag problemer med at logge på e-Boks.
Der er mandag problemer med at logge på e-Boks.

OPDATERING KL. 21.30: It-leverandøren KMD, som står for driften af e-boks, oplyser til Ritzau, at problemet er løst.

----------

Der er problemer med at logge på e-Boks og på digital post.

Det skriver Digitaliseringsstyrelsen på Twitter.

Der arbejdes på at løse problemet, men tidshorisonten er i øjeblikket ukendt.

Borgere kan opleve, at de ikke kan få adgang til deres digitale postkasse. Problemerne har varet siden mandag ved middagstid.

På Facebook skriver e-Boks, at det er problemer hos leverandøren KMD, som er årsag til driftsforstyrrelserne.

- Der arbejdes på højtryk for at få det udbedret. Vi beklager meget ulejligheden, skriver e-Boks på sin Facebook-side.

Hos KMD siger kommunikationschef Christoffer Hellmann til Ekstra Bladet klokken 19.20:

- KMD har i dag haft nogle driftsforstyrrelser, der har påvirket e-Boks. KMD er i tæt dialog med vores tekniske samarbejdspartnere på området og i fuld gang med at afsøge problemet og få det løst. Det er vores vurdering, at den igangværende udbedring ser ud til at have den ønskede effekt. Vi forventer en endelig afklaring inden for de næste par timer.

Man kan følge status og de seneste meldinger fra Digitaliseringsstyrelsen her.