E-cigaret eksploderede: Min hånd er fuldstændig smeltet

Kort efter Christian havde lagt sin e-cigaret ned i lommen, stod han pludselig indhyllet i flammer og røg. Vi advarer mod voldsomme billeder i artiklen

Christians e-cigaret eksploderede i hans venstre lomme, og har medført andengradsforbrændinger. Foto: Christian Henrik Petersen
Christians e-cigaret eksploderede i hans venstre lomme, og har medført andengradsforbrændinger. Foto: Christian Henrik Petersen

Vi advarer om voldsomme billeder længere nede i denne artikel.

Det var ellers en helt normal onsdag morgen i Hillerød for 25-årige Christian Henrik Petersen, hans kæreste og deres tre-årige søn. Men det hele tog en uventet drejning, da Christian lagde sin e-cigaret ned i lommen.

- Jeg har lige taget shorts på, og lægger min e-cigaret ned min i venstre lomme. Pludselige kan jeg mærke det gør ondt, og jeg kan se røg og flammer stå ud af mit venstre bukseben, fortæller Christian om den voldsomme episode, da e-cigaretten eksploderede i hans venstre bukselomme.

Panik i hjemmet
I ren og skær panik tager Christian fat i den brændende e-cigaret, og flår sine shorts af, og kaster sig tilbage. Huden fra hans venstre lår og venstre hånd er meget forbrændt, og han er i store smerter.

- Jeg kigger på min hånd. Den er fuldstændig smeltet, siger Christian.

 

Christian hånd blev forbrændt, da han fjernede den brændte e-cigaret fra sin lomme. Foto: Christian Henrik Petersen
Christian hånd blev forbrændt, da han fjernede den brændte e-cigaret fra sin lomme. Foto: Christian Henrik Petersen
Her kan man se skaden, den eksploderede e-cigaret har påført Christians lår. Foto: Christian Henrik Petersen
Her kan man se skaden, den eksploderede e-cigaret har påført Christians lår. Foto: Christian Henrik Petersen

Christian skynder sig ud på badeværelset, stiller sig i brusekabinen, og tænder for det kolde vand. Han får hurtigt ringet efter en ambulance.

Klipper den døde hud af
Christian bliver kørt til Hillerød Hospital med fuld udrykning.

I ambulancen bliver Christian meget utilpas. Han frygter, at han er ved at gå i chok på grund af smerterne.

- Jeg kender min krop, og der var noget galt. Min krop rystede fuldstændig, siger Christian.

Da ambulancen stopper foran hospitalet, bliver Christian hastet ind under en kold bruser. Her står han i over to timer. Hans hånd er på daværende tidspunkt svulmet op til dobbelt størrelse og ligner en kæmpe vabel. Lægerne er derfor nødt til at dræne den for væske. 

Men der er stadigvæk meget forbrændt hud på hans venstre hånd og lår.

- Jeg får at vide, at jeg skal lægge mig over på en briks. Her begynder sygeplejersker, at klippe min brændte og døde hud af. Det gjorde ufatteligt ondt. Jeg har aldrig prøvet noget, der gjorde så ondt. Det svier og brændte i min hud, fortæller Christian.

Christian får at vide fra Hillerød Hospital, at han har fået andengradsforbrændinger på både hans venstre lår og hånd.

Sygeplejerskerne var nødt til at klippe Christians hud af hans forbrændte hånd. Foto: Christian Henrik Petersen
Sygeplejerskerne var nødt til at klippe Christians hud af hans forbrændte hånd. Foto: Christian Henrik Petersen
 

Efter sin indlæggelse på Hillerød hospital skal Christian have en pose rundt om hånden, så den ikke går betændelse. Foto: Christian Henrik Petersen
Efter sin indlæggelse på Hillerød hospital skal Christian have en pose rundt om hånden, så den ikke går betændelse. Foto: Christian Henrik Petersen

 

Christians venstre ben har fået flere lag forbindinger på, efter hans e-cigaret eksploderede. Foto: Christian Henrik Petersen
Christians venstre ben har fået flere lag forbindinger på, efter hans e-cigaret eksploderede. Foto: Christian Henrik Petersen

Hvordan skete det?
Christian Henrik Petersen har købt sin e-cigaret over webshoppen, Pink Mule.

Ekstra Bladet har været i kontakt med ejeren, Marianne La Cour. Hun fortæller, at e-cigarettens batteri sandsynligvis er skyld i eksplosionen. Men hun kan ikke sige det med sikkerhed. Batteriet er af typen 'Efest 18650 2500 mAh 35A' også kaldt 'NGH 2'.

Marianne La Cour forklarer, at de har standset salget af batteriet og advarer forbrugere mod at bruge det nu.

I forhold til Christians skader, er hun frygtelig ked af, hvad der er sket.

- Jeg er meget chokeret over episoden. Det er forfærdeligt. Det er frygteligt. Vi har aldrig prøvet noget lignende, siger Marianne La Cour.

Marianne La Cour forventer, at Christians forsikringsselskab træder til og hjælper ham. Hvis det ikke kan lade sig gøre, vil hun gerne hjælpe ham med forsikring.

Batteriet har brændt gulvet. Foto: Christian Henrik Petersen
Batteriet har brændt gulvet. Foto: Christian Henrik Petersen

Vi var heldige
Christian er stadigvæk rystet over hele episoden. Det kunne være endt meget værre, og andre kunne være kommet til skade. Heldigvis er både Christians kæreste og deres tre-årige søn i god behold. 

- Selvom min søn blev forskrækket, er jeg glad for, at ingen af dem kom til skade.

Til spørgsmålet om hvorvidt Christian er færdig med e-cigaretter, er han fuldstændig sikker i sin sag.

- Jeg håber, at folk vil stoppe med e-cigaretter. Nu har jeg selv prøvet at få sprunget min hånden i smadder, og jeg ønsker, at ingen skal prøve det, fortæller Christian.

I den kommende tid skal Christian til flere undersøgelser på Rigshospitalets brandsårsafdeling.

192 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere