Edvard vinter-bader nøgen hver dag: Det er en slags narkotika

Ishøj Strandbadeforening 'Isbjørnen' har måtte lukke ned for nye medlemmer i deres vinterbadeklub. Edvard er formand, og vinterbader hver dag. 'Det er et kropsligt boost', siger han

Edvard Kejser er formand i Ishøj Strandbadeforening, og hopper selv i det kolde vand hver dag. Foto: Rasmus Flindt Pedersen
Edvard Kejser er formand i Ishøj Strandbadeforening, og hopper selv i det kolde vand hver dag. Foto: Rasmus Flindt Pedersen

På snuden af Ishøj Havn ligger vandkulturbåden 'Havfruen'.

Om eftermiddagen er båden åben for køb af enkeltbilletter for alle kommunens borgere. Til gengæld er bådens to dæk, sauna og tilhørende varmestue, med kaffe ad libitum, hver formiddag spærret til Ishøj Strandbadeforenings 200 medlemmer.

'Isbjørnen', som klubben går under i lokale munde, kan til efteråret fejre 15 år med iskold nøgenbadning på den københavnske vestegn.

- Så vi er en ung klub, hvis man sammenligner os med nogle af de andre i Danmark, siger formand Edvard Kejser, da Ekstra Bladet besøger 'Isbjørnen' en tirsdag morgen i januar. 

Tilbage i 2003 var det to modige kvinder, der første gang fik idéen om at løbe nøgne i Ishøj Strand.

- Dengang havde vi ikke en gang et omklædningsrum. Det var bare af med tøjet, og så afsted, siger Ib Jensen, der har været medlem i alle 15 år.

Formanden Edvard Kejser har selv vinterbadet i syv år, mens hans formandskab har varet siden 2013. 

- Første gang jeg badede var en juleaften i 11 graders frost. Så var man ligesom i gang, og jeg har ikke kunnet stoppe siden.

Artiklen fortsætter under billedet...

Edvard Kejser tager hver dag turen i Ishøj Havn fra vinterbadeklubbens båd 'Havfruen'. Normalt hopper han med hovedet først - men mindre der er is på vandet. Foto: Rasmus Flindt Pedersen
Edvard Kejser tager hver dag turen i Ishøj Havn fra vinterbadeklubbens båd 'Havfruen'. Normalt hopper han med hovedet først - men mindre der er is på vandet. Foto: Rasmus Flindt Pedersen
 

Man bliver afhængig
- I skal fandeme ikke skrive, at det er varmt, for det er det ikke, lyder det til Ekstra Bladets udsendte fra en af de mandlige medlemmer, der lige er kommet op af vandet.

Ret skal være ret. Denne morgen, et par minutter i halv ni, står termometeret en enkelt grad over nul.

- Vi var sgu nødt til at slå hul på isen med brækstangen, da vi kom, lyder det fra Svend og Olaf. De har for længst overstået det daglige dyp, og sidder, kun omsvøbt af håndklæder og drikker kaffe.

- Der sker noget med ens krop, når man hopper i så koldt vand. Du får virkelig et boost, forklarer formand Edvard.

- Hvis jeg er dødtræt, og har været i byen, og så hopper i vandet, så kommer energien tilbage. 

- Det er jo en slags narkotika. Vi skal herned, understreger Olaf.

Artiklen fortsætter under billedet...

'Havfruens' varmestue hvor man drikker kaffe sammen, når dyppet er overstået. Foto: Rasmus Flindt Pedersen
'Havfruens' varmestue hvor man drikker kaffe sammen, når dyppet er overstået. Foto: Rasmus Flindt Pedersen
 

En ny tid
 
Hos 'Isbjørnen' er det yngste medlem et sted i trediverne, mens alderspræsidenten har rundet 88.

- Dengang jeg startede, var det mest pensionister, der kom her, siger formanden.

- Og når jeg fortalte folk, at jeg vinterbadede, så kiggede de på mig, som om der var noget galt med mit hoved. I dag er folk både åbne og nysgerrige, så der er helt klart sket et holdningsskift, siger formanden.

I dag må han gang på gang afvise folk, der ønsker at blive medlem i 'klubben.' 

- Man lærer jo hinanden at kende på en anden måde. Vi er de samme, der kommer hver dag. Der er sgu ingen, der har en høj hat på her, siger Svend.

Artiklen fortsætter under billedet...

Udover 'det kolde gys' er der også smuk natur at opleve, hvis du vinterbader. Her udsigten udover Køge Bugt set fra Ishøj Havn en morgen i januar. Foto: Rasmus Flindt Pedersen
Udover 'det kolde gys' er der også smuk natur at opleve, hvis du vinterbader. Her udsigten udover Køge Bugt set fra Ishøj Havn en morgen i januar. Foto: Rasmus Flindt Pedersen
 

Kom godt fra land

Hvis du vil i det kolde vand, er der her et par gode råd at følge.

Start langsomt op:
I stedet for at hoppe i, når det er koldest. Start hellere i efteråret, så kroppen langsomt vænner sig til det kolde vand. Gå roligt ud og ophold dig maksimalt ét minut i det kolde vand.

Følg baderådene:
Kend stedet, hvor du hopper i. Sørg også for, at det er let at komme op af vandet for eksempel ved at bade ved en god, stabil stig.

Tag en badeven med:
Det kan være farligt at vinterbade alene. Kroppen risikerer at krampe, og i værste fald kan du besvime, på grund af manglende blodtilførsel i hjernen, når vandet rammer det is-kolde vand.

Find en klub:
Selvom at mange vinterbadeklubber i øjeblikket oplever stor interesse, er der stadig masser af muligheder for at finde et fællesskab at bade i. Få et overblik over klubber i dit lokalområde på www.vinterbader.com.

OBS!!

Undgå HELT at vinterbade, hvis du lider af:

- Ubehandlet kranspulsåresygdom og/eller brystsmerter
- Alvorlige hjerterytmeforstyrrelser
- Ubehandlet forhøjet blodtryk

Er du i tvivl, så kontakt din læge

Kilde: Hjerteforeningen

Modige journalister
Det er efterhånden stilnet af på 'Havfruen', men et spørgsmål har dog spøgt hele morgenen.

- Hvorfor hopper I ikke selv i? 

Sådan måtte det blive, og Ekstra Bladets udsendte fik deres debut i 'det kolde gys'. 

Og hvad Olaf sagde, kan disse journalister kun tilslutte sig. 

- Man kan høre isen snakke.

En modig journalist fra Ekstra Bladet på sin første vinterbadetur. Foto: Rasmus Flindt Pedersen
En modig journalist fra Ekstra Bladet på sin første vinterbadetur. Foto: Rasmus Flindt Pedersen
 

Vinterbadesæsonen starter i november og slutter i marts.

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Anders Borup Sørensen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen