Efter 18 døgn i koma: 'Patient 1' med opråb til italienerne

Mattia bliver kaldt 'patient et', fordi han er den formodede kilde til coronaudbruddet i Italien. Man har aldrig fundet ud af, hvem der smittede ham

Mere end 50.000 coronasmittede er nu døde på verdensplan. I Italien er hundredevis dagligt døde, og de er et af de hårdest ramte lande i verden. Video: Reuters, AP, Ritzau Scanpix. Redigering: Kristian Hansen, Signe Skov

I 18 døgn kæmpede Italiens formodede 'patient et', 38-årige Mattia, for sit liv, mens han lå i koma i en isolationsstue på et hospital i Pavia.

Derhjemme ventede hans højgravide hustru på, at han skulle vride sig fri af coronavirussens greb, og i medierne og blandt befolkningen fulgte man hans kamp tæt.

Mattia var nemlig et usædvanligt offer for virussen, som bekendt for det meste rammer ældre og syge hårdest. Foruden at være landets første registrerede smittede, er han en ung og veltrænet fodboldtræner og maratonløber.

- Alle har bedt til, at han ville klare den. Han er blevet symbolet på coronavirus i Italien, og italienerne er på fornavn med ham, fortæller Ekstra Bladets reporter i Italien Emma Juul.

'Bliv hjemme'
9. marts stillede Lombardiets direktør for velfærd, Giulio Gallera, sig endelig frem og meddelte pressen, at Matti - hvis fulde navn er ukendt for offentligheden - var ude af intensivbehandling.

- Det har været essentielt for os at redde 'patient et'. Ikke kun for at redde et menneskeliv, men også for at sende et signal til alle de smittede i Italien, udtalte han ifølge Politiken til pressen.

Nu er Mattia blevet udskrevet fra hospitalet og kan vende hjem til den lille by Codogno i Lombardiets Lodi-provins, hvor han kommer fra.

- Det giver italienerne håb, at 'patient 1' er kommet sig og er ude af hospitalet, siger Emma Juul.

Artiklen fortsætter efter billedet ...

På grund af de mange smittede er sygehusvæsenet i Italien hårdt presset. Her trøster en sygeplejerske en anden ved vagtskifte på Cremona Hospitalet 13. marts. Foto: Paolo Miranda/Ritzau Scanpix
På grund af de mange smittede er sygehusvæsenet i Italien hårdt presset. Her trøster en sygeplejerske en anden ved vagtskifte på Cremona Hospitalet 13. marts. Foto: Paolo Miranda/Ritzau Scanpix

Her bliver de lig, der ikke er plads til i Bergamos krematorium, kørt ud til andre byer. Privatfoto Samfund - 19. mar. 2020 - kl. 09:29 Billedet ingen vil se: Krematoriet må give op

I en lydoptagelse, som er blevet offentliggjort i de italienske medier, står Mattia nu frem med et klart budskab: Bliv hjemme.

- Jeg kan huske, at jeg blev indlagt i Codogno. De sagde til mig, at jeg havde været 18 dage på intensivafdelingen, for så at blive overført til afdelingen for infektionssygdomme, hvor jeg begyndte at have kontakt med omverdenen og selv at kunne trække vejret. Den mest simple og smukke ting, fortæller Mattia i optagelsen.

- Folk skal forstå, at det er vigtigt at blive indenfor. Jeg har været heldig, for jeg har fået behandling, men hvis epidemien løber løbsk, vil der ikke være personale og sengepladser nok til alle, og det vil koste liv. Så bliv hjemme, fortsætter han.

Forandret for altid
Coronavirussen har ændret Mattias liv for altid. Hans hustru var også smittet med virussen, men blev udskrevet i begyndelsen af marts.

- De så ikke hinanden i 28 dage. Efter noget tid fik de endelig lov til at se hinanden gennem en glasvæg, fortæller Emma Juul.

Mattias far var mindre heldig.

- Han døde af sygdommen i sidste uge, mens Mattia stadig var indlagt, og kort inden han skulle have været farfar.

Artiklen fortsætter efter billedet ...

9. marts blev der indført et nationalt udgangsforbud i Italien. Her ses gaderne i turistbyen Venedig næsten tomme søndag 22. marts. Foto: Manuel Silvestri/Ritzau Scanpix
9. marts blev der indført et nationalt udgangsforbud i Italien. Her ses gaderne i turistbyen Venedig næsten tomme søndag 22. marts. Foto: Manuel Silvestri/Ritzau Scanpix

Italien-ekspert kommer med fem bud på, hvorfor det er gået så galt i landet. Foto: Piero Cruciatti/Ritzau Scanpix Samfund - 21. mar. 2020 - kl. 20:02 4825 er døde i Italien: Derfor gik det så galt

6078 døde
Også Italien har forandret sig, mens Mattia lå i koma.

- Mattia vågnede op til et Italien, som er markant anderledes, end da han blev indlagt i midten af februar, fortæller Emma Juul.

I alt 63.928 personer er registreret smittet med coronavirus i Italien, og 6078 er døde.

De seneste uger er flere hundrede døde hvert døgn, hvilket toppede, da næsten 800 afgik ved døden på et enkelt døgn i sidste uge. 

Virusudbruddet fra Codogno, som formodes at være startet med Mattia, har inficeret Italien og spredt sig til flere kontinenter.

- Min familie og jeg vil virkelig gerne lige så stille glemme den her grimme oplevelse og vende tilbage til hverdagen, slutter Mattia lydoptagelsen af med.

Men hverdagen er sat i stå. Italien bliver nu kaldt for Europas epicenter, og selvom Mattia er blevet udskrevet, er landets kamp mod virussen langtfra vundet.

Kort om coronavirus

Forstå 'familien' af coronavirus, og hvor usynlig en fjende den er

DU kan hjælpe med at begrænse udbredelsen af coronavirus ved at følge de simple råd i grafikken herunder:

Sådan føles det
Vær særligt opmærksom på symptomerne på coronavirus. Her kan du se, hvad du især skal holde øje med.

Forstå sygdommen
Coronavirus har på kort tid sat adskillige lande helt i stå. I grafikken herunder kan du blive klogere på den lille virus med den store effekt.

154 kommentarer
Vis kommentarer