Efter 30 års kamp: Her er Danmarks nye hunderace

Danmark får lørdag sin fjerde internationalt godkendte hunderace. Den dansk-svenske gårdhund. Det har taget mere end 30 år at få igennem

Den dansk-svenske gårdhund bliver lørdag godkendt som hunderace. Det sker meget sjældent, og det er danske fjerde internationalt godkendte hunderace. Foto: Ole Buntzen
Den dansk-svenske gårdhund bliver lørdag godkendt som hunderace. Det sker meget sjældent, og det er danske fjerde internationalt godkendte hunderace. Foto: Ole Buntzen

Danmark får lørdag en ny hunderace. Den dansk-svenske gårdhund - også kendt som rottehunden - bliver nemlig godkendt som hunderace internationalt.

Det håber formanden for Dansk Kennel Klub, Jørgen Hindse, i hvert fald. Men det er så godt som sikkert.

Lørdag klokken 15 skal formanden sammen med den svenske dommer, Karl Erik Johansson, endeligt godkende racen, og indstille den til den internationale hundeorganisation som international race.

- Det er en formalitet, når jeg siger, at jeg håber det. Jeg har allerede mødt hundene i formiddags, og de er af så ualmindelig høj kvalitet, så de vil blive godkendt, fortæller Jørgen Hindse til Ekstra Bladet.

- Jeg synes, det er en stor kadeau til de danskere og svenskere, der har arbejdet på at få den her race godkendt gennem de sidste 30 år. De har gjort et kæmpe stykke arbejde, og de fortjener absolut at få den anerkendt internationalt, siger formanden.

Argumentationen for ikke at godkende hunderacen skulle være, at hundene er uens i type, uens i størrelse, uens i temperament, uens i farver eller bevægelser, fortæller Jørgen Hindse.

- Men det er de ikke. Tværtimod er hundene ens på alle de her områder, og derfor bliver de indstillet, siger han.

Mere end 30 års arbejde
Det har taget mere end 30 års forarbejde at få den dansk-svenske gårdhund anderkendt som international hunderace.

Dansk og svensk kennelklub har vidst, at hundetypen fandtes rundt omkring på gårdene i store dele af Sjælland, tværs og Fyn og i den sydlige del af Midtjylland.

Men også i Skåne Halland og Blekinge i Sverige.

- Så vi organiserede sammen med svenskerne en kampagne, hvor vi satte annoncer i aviserne, og opfordrede folk til at møde op til mønstring med deres dansk-svenske gårdhunde, fortæller Jørgen Hindse.

Helt ensartet
Der er efterhånden blevet registreret over 1500 hunde af den pågældende race. Nu er hundetypen blevet ensartet mere og mere, og det er det forarbejde, der i dag har bestået sin prøve.

- Vi ser nu en fuldstændig ensartet type hund. De er renracede i de sidste syv-otte generationer, siger Jørgen Hindse.

Omkring 100 dansk-svenske gårdhunde er samlet til godkendelsen af racen. Når hundene bliver interationalt godkendte, betyder det, at de kan få internationale certifikater og stille op til konkurrencer.

- I stedet for at være tvunget til at spille i 1. division, er de nu i Superligaen sammen med alle de hunderacer, siger Jørgen Hindse.

Den nye race deler vi med svenskerne.

134 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere