Annonce:
Annonce:

Efter 30 sygemeldinger: Købmand overvældet af hjælp

En Rema 1000-butik i Silkeborg fik det at mærke, da 1500 gymnasieelever blev sendt i selvisolation. Men hjælpen fra nær og fjern har været overvældende

Bjørn Bajlum er købmand i Rema 1000 i Sydbyen i Silkeborg. Han har mærket lokalområdets opbakning. Privatfoto.
Bjørn Bajlum er købmand i Rema 1000 i Sydbyen i Silkeborg. Han har mærket lokalområdets opbakning. Privatfoto.
Annonce:
Følg Samfund

Det skortede ikke på opbakning, da en købmand i Silkeborg fik 30 sygemeldinger. Tværtimod.

- Det har været helt overvældende, fortæller købmand Bjørn Bajlum til Ekstra Bladet.

- Det var bare virkelig fedt.

De mange afbud tikkede ind, da gymnasiet i Silkeborg besluttede at sende alle 1500 elever hjem i selvisolation.

Allerede få timer senere havde seks medarbejdere sygemeldt sig, fortalte han TV Midtvest.

Sidenhen var tallet helt oppe på 30 sygemeldinger fra gymnasieelever, der var sendt i selvisolation.

Et Facebook-opslag senere
På Facebook lavede Bjørn Bajlum et opslag, hvor han akut eftersøgte medarbejdere.

Opslaget blev delt 160 gange, og kort tid efter var vagterne besat.

- Der var en, der ville komme helt fra Aalborg for at hjælpe. En, jeg ikke engang kender. Det er jo helt vildt, fortæller han til Ekstra Bladet.

Annonce:

- Der var flere kunder, der skrev til mig. En, der ville tage sin søn med og hjælpe med at fylde varer op.

Selvisolation trukket tilbage
Ledelsen på Silkeborg Gymnasium trak kort tid senere påbuddet om elevernes selvisolation tilbage. Det betød, at mange af Bjørn Bajlums medarbejdere alligevel kunne komme på arbejde.

Skulle det ske igen, at Rema 1000 i Sydbyen i Silkeborg kommer til at mangle 30 medarbejdere fra det ene øjeblik til det andet, har Bjørn Bajlum rigeligt med folk at trække på.

- Hvis man overhovedet kan forberede sig på den slags, så er jeg da i hvert fald godt forberedt, hvis der skulle ske et eller andet.

- Vi havde folk fra nær og fjern, der stod klar til at hjælpe os. Men vi har selvfølgelig aflyst dem, der ikke blev nødvendige alligevel.

Men opslaget har da kastet lidt af sig for nogle af dem, der henvendte sig.

- Jeg har et par folk, der har dækket nogle vagter ind og en ung pige, der startede med det samme.

Annonce:

- Der er da nogle, der lige har fået et fritidsjob ind fra højre, siger han og griner.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Varmechecken går til narko - hvordan synes I selv det går?
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: