Efter 80.000 år: Verdens største levende organisme er ved at dø

Den største levende organisme i verden, Pando, er døende efter at have eksisteret i over 80.000 år

Her et billede fra studiet, hvor du kan se, hvordan skoven så småt bliver nedbrudt. Foto: PLOS One.
Her et billede fra studiet, hvor du kan se, hvordan skoven så småt bliver nedbrudt. Foto: PLOS One.

Trækolonien Pando er en gammel mand. Meget gammel.

I 80.000 år har det 43 hektar store skovområde beliggende i Fishlake National Forest i Utah i USA været verdens ældste og største levende organisme, men det lakker mod enden.

I et nyt studie i tidsskriftet PLOS One har en række forskere fundet frem til, at området med navnet Pando er døende.

Årsagen er, at reguleringen af planteædende dyr i området har slået fejl.

- Igennem tiden har der været adskillige menneskelige ændringerne i skove, men det er manglen på en sammenhængende regulering i området, der har forårsaget nedbrydningen, skriver forskerne i studiet.

Artiklen fortsætter under billedet

Et billede af Pando. Foto: Shutterstock
Et billede af Pando. Foto: Shutterstock
 

Helt konkret er det hjortene og kvæget i området, der har slidt den levende organisme op, men det er mennesker, der har stået for reguleringen. 

Det fortæller professor på Utah State University Paul Rogers til CNN.

- Selv om dyrelivet er involveret, regulerer mennesker dyrets antal og bevægelse, siger han til mediet.

Selve organisme består af et gigantisk område på over 6000 ton amerikansk asp. På overfladen ligner det bare en almindelig skov, men det er rent faktisk en levende organisme, der består af en masse stammer og rødder under jorden.

I gennemsnittet er stammerne 130 år gamle, mens rødderne er over 80.000 år gamle.

99 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere