Efter 88 år sammen: Ægtepar dør hånd i hånd

Alexander og Jeanette er virkelighedens 'Notebook'. Efter 88 lykkelige år i hinandens selskab er de sovet ind med hinanden i armene.

Jeanette og Alexander Toczko døde hånd i hånd. De havde været kærester, og senere gift, siden de var otte år gamle. (Foto: Facebook).
Jeanette og Alexander Toczko døde hånd i hånd. De havde været kærester, og senere gift, siden de var otte år gamle. (Foto: Facebook).

Er du en af os, der har set kærlighedsfilmen ’The Notebook’ så mange gange, at det ikke kan tælles på to hænder, så kan du ikke andet end elske denne historie.

Jeanette og Alexander Toczko på henholdsvis 96 og 95 år blev kærester, da de var otte år gamle. Siden har de været styrtende forelskede. I 1940 blev de to gift, og siden har parret fra San Diego i Californien fået fem børn.

For et par uger siden faldt Alexander Toczko og brækkede på uheldigvis sin aldrende hofte. Det gjorde, at han var bundet til sin seng, og hans helbred forværredes dag for dag. Kort efter blev Jeanette Toczko også syg.  Det skriver Daily Mail.

Skal man blive langt over 100 år som Susannah Mushatt Jones, kunne opskriften meget vel være bacon og blondeundertøj. (Foto: Getty Images) Samfund Verdens ældste kvinde på 115 år: Her er hendes hemmelighed

I alle deres år sammen havde parrets største ønske været at dø i hinandens arme, hånd i hånd.

Og den 17. juni gik deres romantiske dødsønske i opfyldelse. Med få timers mellemrum sov det gamle ægtepar ind side om side og hånd i hånd.

- Da jeg fortalte min mor, at han var væk, krammede hun ham, og sagde, ’se, det var det, du ville. Du døde i mine arme, og jeg elsker dig. Jeg elsker dig, vent på mig, jeg er der snart’, fortæller parrets datter Aimee Toczko-Cushman.

Jeanette Toczko nåede kun at være enkefrue i under et døgn, før hun selv sov ind - stadig med sin mand ved siden af sig.

Jeralean Talley blev 116 år. (Foto: AP) Samfund Verdens ældste er død

Ægteparret er begge børn af polske immigranter. Efter deres bryllup meldte Alexander Toczko sig ind i flåden som telegraf. Senere flyttede han med sin familie til New York City.

Før deres død nåede parret at få fem børn, 10 børnebørn og seks oldebørn.

Syv gode grunde til at skåle. (Arkivfoto: AP) Samfund 7 grunde til, at det er sundt at drikke øl

Datteren fortæller, at moren i en forvirret tilstand op til deres død havde fået bildt sig selv ind, at det var den 29. juni – dagen for ægteparrets 75 års bryllupsdag. Børnene spillede med på historien, for at glæde deres døende mor.

- Vi sagde til lykke med bryllupsdagen, og min mor var lykkelig, fordi det var deres bryllupsdag, og hun vidste, at han var på vej væk. Og at de havde nået de 75 år, fortæller Aimee Toczko-Cushman.

Parret sov ind den 17. juni, og nåede lige akkurat ikke deres eget atombryllup. Men det vidste moderen ikke, da hun døde lykkeligt i sin mands arme.

48 kommentarer
Vis kommentarer