Efter årevis af forsinkelser: Nu åbner skandaleramt bro

Torsdag aften kan københavnerne sætte fod på Inderhavnsbroen efter stribevis af forsinkelser

Kom med over Inderhavnsbroen i denne video produceret af Københavns Kommune.

Den problemramte Inderhavnsbro i indre København mellem Nyhavn og Christianshavn bliver åbnet for københavnerne klokken 18.00 torsdag, oplyser Københavns Kommune.

Broen blev 1. juli afleveret fra entreprenørfirmaet Valmont SM til Københavns Kommune, og efter en uges klargøring bliver broen torsdag altså åbnet for københavnerne.

Se også: Skandaleramt bro igen forsinket

Efter årevis af forsinkelser åbner Inderhavnsbroen i København i dag klokken 18. (Visualisering: Studio Bednarski og Københavns Kommune)
Efter årevis af forsinkelser åbner Inderhavnsbroen i København i dag klokken 18. (Visualisering: Studio Bednarski og Københavns Kommune)
 

Åbningen af broen sker efter årevis af forsinkelser, der har betydet, at Københavns Kommune ikke har villet fortælle åbningsdatoen for broen.

Først i sidste øjeblik - godt to timer før åbningen - er det officielt blevet meldt ud af kommunen, at broen nu endelig åbner.

Inderhavnsbroen, der også er kendt som "Kyssebroen", skulle oprindeligt have stået klar allerede i 2013. Men talrige problemer med blandt andet konstruktionen af broens lukkemekanisme har udskudt arbejdet med broen.

Samfund - 16. dec. 2014 - kl. 19:10 TV: Gammel bro fundet efter 85 år: - Det var lige godt satans

Der er officiel åbning af Inderhavnsbroen fredag den 19. august, hvor der afholdes 'en festlig københavnerbegivenhed på begge sider af havnen', skriver Københavns Kommune.

Sådan så Inderhavnsbroen ud 24. oktober 2013 - cirka tre måneder efter den oprindeligt skulle åbne. (Foto: Jonas Olufson)
Sådan så Inderhavnsbroen ud 24. oktober 2013 - cirka tre måneder efter den oprindeligt skulle åbne. (Foto: Jonas Olufson)
 

57 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere