Efter afsløring: Formand går af

Formanden for Dansk Sygeplejeråd i Hovedstaden går af

Det var nogle taxature, der endte med at fælde formanden. Foto: PR Foto
Det var nogle taxature, der endte med at fælde formanden. Foto: PR Foto

Formanden for Dansk Sygeplejeråd i Hovedstaden, Vibeke Westh, stopper som kredsformand i organisationen med øjeblikkelig virkning.

Det skriver Dansk Sygeplejeråd på sin hjemmeside.

Fratrædelsen kommer, efter Ekstra Bladet i denne uge afslørede, at kredsformanden havde brugt organisationens midler på privat taxakørsel. Derudover er der brugt 64.899 kroner på møder og forplejning, som der ikke kan redegøres for.

Den nu forhenværende formand havde dog ikke meget tilovers for anklagerne, da Ekstra Bladet kontaktede hende.

- Jeg har den reneste samvittighed, og jeg har ikke brudt nogen regler eller gjort noget forkert, sagde hun.

Hun skrev desuden i en Facebook-opdatering, at hun ikke havde kørekort, hvilket skulle retfærdiggøre hendes mange taxature.

Ekstra Bladet har forsøgt at få en kommentar fra Vibeke Westh, men det har ikke været muligt.

Genoprette forhold
Den nye kredsformand udtaler i en skriftlig kommentar til Ritzau, at hun er glad for, at der er blevet fundet en løsning.

- Vi har indgået en aftale med Vibeke Westh, som ligger inden for rammerne af, hvad DSR's kongres har besluttet for politikere, som fratræder, og som genopretter forholdene, siger Kristina Robins.

Kredsen har ikke yderligere kommentarer til sagen.

Hun har ikke anseelsen
Vibeke Wesths stedfortræder, Kristina Robins, fortalte tidligere på ugen til Ekstra Bladet, at hun ikke mente, at Vibeke Westh havde en tilstrækkelig anseelse for at beholde posten.

- Jeg mener ikke, at hun har den anseelse, der skal til blandt kredsens medlemmer, og det har jeg en kredsbestyrelses opbakning til.

- Så I mener ikke, at hun skal fortsætte?

- Det er dine ord. Jeg siger, at jeg ikke mener, at hun har den anseelse, der skal til blandt kredsens medlemmer i forhold til den økonomiske forvaltning. Og det har jeg kredsens opbakning til.

Læs alt om det voldsomme formandsopgør i artiklen nedenunder.

Vibeke Westh, formand for Kreds Hovedstaden i Dansk Sygeplejeråd, er blevet bedt om at betale mere end 17.000 kroner tilbage til kredsen. PR-foto Vagthund Fortrolig rapport: Fagforeningsboss kørte taxa for medlemmernes penge

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Taxature og møder

I perioden 2016-2018 har kredsformanden taget 104 taxature mellem sin privatadresse og arbejdspladsen. Det har hun brugt 17.294 kroner af medlemmernes penge på. De 17.294 kroner er Vibeke Westh blevet bedt om at betale tilbage til kredsen. Det står blandt andet i den fortrolige rapport, som er udarbejdet af Deloitte.

Dertil kommer endnu et beløb, som endnu ikke er gjort op.

I det fortrolige dokument fremgår det nemlig også, at Vibeke Westh har kørt 469 taxature, hvor enten start- eller slutadressen har været kredsformandens egen privatadresse også i perioden 2016-2018.

I rapporten konkluderes, at der ikke er hjemmel for, at nogle af de ovenstående transportudgifter skal dækkes af Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden.

Men her stopper festen ikke. Deloitte afslører nemlig også, at Vibeke Westh har brugt 64.899 kroner på møder og forplejning, som der ikke kan redegøres for.

178 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere