Efter angreb fra Nybroe: Vi var IKKE fanget af Islamisk Stat

Beskidt spil om troværdighed: Nybroe har fremlagt lydfiler, som sår tvivl om sin tidligere medfange - nu svarer Rami Aysha igen: - Jeppe vil påstå, at han var kidnappet af IS og vinde sympati i offentligheden og sælge sin bog

Rami Aysha fastholder, at han og Jeppe Nybroe var fanget af kriminelle banditter og ikke, som Nybroe hævder, af Islamisk Stat eller andre ekstremistiske bevægelser. Privatfoto
Rami Aysha fastholder, at han og Jeppe Nybroe var fanget af kriminelle banditter og ikke, som Nybroe hævder, af Islamisk Stat eller andre ekstremistiske bevægelser. Privatfoto

Fronterne mellem de to tidligere kammerater og medfanger Jeppe Nybroe og Rami Aysha skærpes dag for dag, efter Aysha onsdag såede tvivl om centrale dele af Jeppe Nybroes bog 'Kidnappet - i islamisternes fangehul'.

Rami Aysha anklagede blandt andet sin danske kollega for selv at have iscenesat det omstridte gidselfoto, der pryder bogen, og for at overdrive mængden af tæsk, de fik, og forholdene i 'fangehullet'.

Naser Khader(Foto: Niels Hougaard) Samfund Naser Khader om Nybroe-sag: Halv-religiøse gangstere bag kidnapning

Nu har Jeppe Nybroe som modtræk fremlagt en håndfuld lydfiler, der skal så tvivl om Rami Ayshas troværdighed.

Det er optagelser lavet efter kidnapningen, hvor de to taler om oplevelserne og om, hvem der mon stod bag.

På en af optagelserne bekræfter de to journalister hinanden i, at det var en gruppering med tilknytning til Islamisk Stat.

Til venstre forsidefotoet fra Jeppe Nybroes nye bog om hans tid som gidsel i det nordlige Libanon i begyndelsen af 2014. Til højre Adam Holm. Foto: Bogomslag/Thomas Borberg Samfund Adam Holm: Det forstærker mine mistanker

Jeppe Nybroe og Rami Aysha er ikke enige om, hvad der skete under deres gidselophold. Det har psykolog Annette Gaard en forklaring på. (Foto: People's Press/Privatfoto) Samfund Psykolog: Derfor kan man opfatte en gidsel-situation forskelligt

Det står i modsætning til, hvad Rami Aysha sagde til Journalisten og Radio24syv onsdag - her kaldte han kidnapperne for 'gemene banditter' og intet andet.

Efter det nye angreb fra Jeppe Nybroe understreger Rami Aysha nu over for Ekstra Bladet, at der på ingen måde var tale om Islamisk Stat eller andre islamistiske bevægelser.

- Efter vores kidnapning begyndte jeg at researche, hvem der stod bag, og efter to måneder fandt jeg frem til, at det ikke var Islamisk Stat.

- Det ville være meget mere sexet at sige 'jeg var kidnappet af Islamisk Stat og overlevede', og det ville helt sikkert give mig masser opmærksomhed, men det er ikke sandheden, og jeg vil ikke lyve om det.

Der har været stor opmærksomhed på Jeppe Nybroes bog Kidnappet, efter DR journalisten Adam Holm stillede spørgsmålstegn ved rigtigheden af centrale påstande i bogen (Foto: People's Press) Samfund Rami var gidsel med Nybroe: Iscenesatte foto

- Jeppe vil påstå, at han var kidnappet af IS og vinde sympati i offentligheden og sælge sin bog. Det er fint med mig, men min endelige konklusion, efter at have researchet sagen grundigt, er, at det var banditter.

- Jeppes bog er ikke faktatjekket, og han har ikke researchet. Hvis han havde gjort det og spurgt mig, så ville han også vide, at det ikke var Islamisk Stat, der kidnappede os.

Rami Aysha. Privatfoto Samfund Undsiger Nybroe: Vi fik rigelig mad og bad hver dag

Rami Aysha forklarer, at han mødtes med Nybroe i september (her stammer nogle af Nybroes optagelser også fra), hvor de to drøftede deres tid som fanger. Her havde Aysha allerede researchet sig frem til, at det højst sandsynligt ikke var IS, der havde kidnappet dem, men det valgte Nybroe øjensynligt at overhøre.

Adam Holm har i en anmeldelse sået tvivl om påstandene i bogen 'Kidnappet', som Jeppe Nybroe har skrevet, efter han blev holdt som gidsel. (FOTO: Bogomslag/Thomas Borberg) flash Adam Holm står fast ved kritik af Jeppe Nybroe

I sin bog skriver Nybroe:

- Både han (en af kidnapperne, red.) og de øvrige kidnappere taler ofte om deres store leder: Abu Bakr al-Baghdadi, kalif og øverste leder af den bevægelse, der på det tidspunkt har to skiftende navne, ISIL og ISIS (Islamic State of Iraq and Levant og Islamic State of Greater Iraq and Greater Syria), som igen oprindeligt er dannet af folk fra andre islamistiske grupper i området.

Rami Aysha ser situationen sådan:

- Jeppe har hastet udgivelsen igennem, og hvis han havde researchet lidt efter vi mødtes i september, så ville han også vide, at kidnapperne faktisk nu er eftersøgt af IS.

Ekstra Bladet har været i kontakt med Jeppe Nybroe, men han ønsker ikke at kommentere de nye udtalelser fra Rami Aysha.

Jakob Kvist, forlagsdirektør på People's Press, der står bag udgivelsen af Nybroes gidselberetning, afviser over for Ekstra Bladet, at bogen skulle være hastet igennem:

- Slet ikke. Der er researchet grundigt. Det er en journalistisk research, og Jeppe har været i kontakt med mange kilder, som var en del af hans kidnapning, og som ved noget om forholdene. I øvrigt noterer jeg mig, at han ikke udtaler sig skråsikkert om kidnapperne, og at han bakkes op af Rolf Holmboe (ambassadør i Libanon, red.) i, at de var islamister, siger Jakob Kvist.

Sådan sagde Jeppe Nybroe til Ekstra Bladet efter sin hjemkomst i marts.

1 af 2 Forsidefoto fra Jeppe Nybroes bog om sin tid som fange i det nordlige Libanon, februar-marts 2014.
2 af 2 Rami Aysha fastholder, at han og Jeppe Nybroe var fanget af kriminelle banditter og ikke, som Nybroe hævder, af Islamisk Stat eller andre ekstremistiske bevægelser. Privatfoto
0 kommentarer
Vis kommentarer