Efter anklager om vold mod unge: Solhaven åbner igen

Fire års politiefterforskning udmundede i frikendelse af ansatte på institution for anbragte unge - nu kører Solhaven videre

For bare tre måneder siden sad lederen og en stribe ansatte fra det socialpædagogiske opholdssted Solhaven på anklagebænken - tiltalt for vold mod unge, der var anbragt på institutionen.

I januar blev de alle frikendt - og efter sommer genopstår institutionen. Det skriver Politiken mandag.

Solhaven lukkede tilbage i 2013 på grund af de grove anklager om vold, men anklagerne holdt ikke i retten. Og nu er institutionens leder klar til at genopbygge Solhavens image.

Se også: Solhaven-sag kan udløse million-krav

Se også: Solhaven-dom står ved magt

- Det skal selvfølgelig hedde Solhaven 2, for vi mener ikke, at vi gjorde noget forkert. Vi står ved det arbejde, Solhaven har stået for i 25 år, siger Søren Virenfeldt til Politiken.

Han fortsætter selv i spidsen for opholdsstedet og de af Solhavens tidligere medarbejdere, der har lyst, får en invitation til at være med. Solhaven vil blive bygget op om en anden socialpædagogisk institution, Himmerlands Rådgivnings Center (HRC), som Søren Virenfeldt er medejer af.

Søren Virenfeldt på Solhaven var tiltalt for både vold og for at have opfordret sine medarbejdere til vold mod Solhavens beboere, men blev frifundet. Nu starter han Solhaven op på ny. (Foto: Ernst van Norde)
Søren Virenfeldt på Solhaven var tiltalt for både vold og for at have opfordret sine medarbejdere til vold mod Solhavens beboere, men blev frifundet. Nu starter han Solhaven op på ny. (Foto: Ernst van Norde)

Det er uvist, om nogle af de tidligere medarbejdere vil tage imod tilbuddet om endnu en omgang på det omdiskuterede opholdssted, men allerede nu står det klart, at der i hvert fald er nogle, der kommer til at takke nej. Den langvarige straffesag, som medregnet politiets efterforskning strakte sig over cirka fire år havde nemlig alvorlige konsekvenser for flere af de tiltalte.

Tre mænd er fortsat så hårdt ramt af psykiske problemer, at de formentlig aldrig kommer ud på arbejdsmarkedet igen, har forstanderen tidligere oplyst i en klage, som blev sendt til justitsminister Mette Frederiksen (S).

Se også: Efter Solhaven: Anbragte unge risikerer sag for at lyve

Se også: Forsvarer: Solhaven-sag er skamplet på retsbevidstheden

Og der er flere, der ikke glæder sig over genåbningen af Solhaven. Over for Politiken fastslår læge og misbrugsekspert Henrik Rindom, at pædagogikken på stedet ikke er holdbar.

- Jeg vil fastholde, at Solhavens ansatte var voldelige. Det er muligt, at Solhaven kunne gøre noget godt for nogle unge, men andre unge fik et knæk af at være der. Og selv om det ikke kunne bevises, at det var strafbart, er det stadig et problem, at mange unge oplever, at de har været udsat for overgreb, siger Rindom til Politiken.

8 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere