Efter coronadom: Nu demonstrerer de i gaderne

Der er foretaget to anholdelser ved aftenens demonstration, melder Københavns Politi

- Frihed for Danmark! Vi har fået nok, lyder det lørdag aften i Københavns gader.

Her er op mod 500 personer samlet, fordi gruppen Men In Black har indkaldt til demonstration.

Det meste af lørdagen forløb uden de store problemer, men kort efter klokken 23 kunne Københavns Politi oplyse, at to personer er anholdt.

Én af dem blev anholdt på Rådhuspladsen for at kaste med fyrværkeri mod politiet. Den anden blev anholdt senere på Københavns Hovedbanegård, men politiet har endnu ikke oplyst, hvad han har gjort.

Her føres den anholdte væk af politiet. Foto: Kenneth Meyer
Her føres den anholdte væk af politiet. Foto: Kenneth Meyer
 

Bevægelsens demonstration kommer dagen efter, at en 30-årig kvinde blev dømt to års fængsel for under en tidligere demonstration at at opildne til vold samt en række andre forhold.

Mor skal to år i fængsel: Her taler hun til demo

Den nu dømte kvinde holdt tale på Rådhuspladsen, men her er filmet en bid af talen. Rettens dom kan læses i sin helhed som link i artiklens tekst. Privatfoto.

Romerlys og kanonslag
Tidligere på aftenen lød meldingen fra Københavns Politi, at demonstrationen indtil videre var forløbet efter bogen. Klokken 21.15 fortæller vicepolitiinspektør Lars-Ole Karlsen, at man nu nærmer sig slutmålet for demonstrationen.

- De er på vej ned til Rådhuspladsen, og vi følger dem på vejen, lyder det kortfattet.

Vicepolitiinspektøren oplyser, at politiet ikke har foretaget nogen anholdelser i løbet af aftenen.

Billeder viser, at der har været godt gang i romerlysene.

Ekstra Bladets mand på stedet fortæller, at der også har været affyret en del kanonslag.

Demonstranterne er på vej ind mod det centrale København fra Hulgaards Plads i det nordvestlige København, hvor de tidligere på aftenen samlede sig.

Fri Nanna!
Demonstranterne har klokken 21.30 nået Rådhuspladsen, hvor en sortklædt mand iført hættetrøje netop har talt til forsamlingen.

- Jeg savner Danmark. Vi har mistet Danmark, lød det gennem megafonen.

Efterfølgende lød der en enstemmig støtteerklæring til den 30-årige mor, der fredag blev dømt to års fængsel:

- Fri Nanna, fri Nanna!

Kæreste til voldsdømt mor: - Nanna er i chok

Foto: Kenneth Meyer
Foto: Kenneth Meyer

Foto: Kenneth Meyer
Foto: Kenneth Meyer
 

Foto: Kenneth Meyer
Foto: Kenneth Meyer

Foto: Kenneth Meyer
Foto: Kenneth Meyer

Foto: Kenneth Meyer
Foto: Kenneth Meyer
 

Det er hun dømt for i byretten

Københavns Byret idømte 12. marts Nanna Skov Høpfner (NSH), to års fængsel med baggrund i hendes deltagelse i en Men In Black-demonstration forskellige steder i København 9. januar 2021.

Det er en fordobling af den ordinære straf, fordi retten fandt, at lovovertrædelserne har sammenhæng med corona-epidemien. Det er første gang en person er dømt efter 'corona-paragraffen' i en sag, der ikke knytter sig til et økonomisk lovbrud.

Her er i kort form, hvad den 30-årige mor til to børn, er fundet skyldig i:

1. Hun er dømt for under en tale for demonstranter på Rådhuspladsen at have opfordret til vold. Hun råbte fra podiet blandt andet 'Okay, er I klar til at gå rundt og smadre byen på en ikke-voldelig måde' og 'er I med? Er vi færdige med at acceptere det lort? Så lad os smadre det, venner!' samt 'Smadr det system. Tak skal I have. Fuck systemet. Fuck Mette. Fuck politi. Fuck det hele mand. Tak.'

2. Retten fandt det bevist, at hun deltog i en 'grov forstyrrelse af den offentlige orden' ved flere gange at være gået forrest i demonstrationen og efter sin tale at have medvirket til angreb med kanonslag, fyrværkeri, dåser og sten på polititjenestemænd, hvoraf ikke under 16 af dem blev ramt og flere kom til skade.

3. Hun er desuden dømt for at have undladt at efterkomme påbud til mængden om at skilles og tilskyndede andre til ny grov forstyrrelse af den offentlige orden og voldelig adfærd, idet hun i en megafon udtalte 'frihed for Danmark, vi har fået nok' og 'op i røven med dronningen'.

4. Endelig er hun dømt for at have deltaget i et opløb, hvor der blev kastet genstande mod politiet frem til demonstrationens opløsning.

5. Retten vurderer, at NSH har handlet i forening og efter forudgående aftale og i fælles forståelse med en større gruppe medgerningsmænd.

NSH er dømt og straffen til hende udmålt efter følgende paragraffer i straffeloven: 119b (punkt 2 jfr. punkt 1 og 81d, stk. 1) samt 245 stk.1 (delvis jfr. 21) samt 134a (begge jfr. 81d, stk 1.)

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

En del gerningsmænd synes at gå fri