Efter dansk racist i verdensberømt medie: Racisme har fået ny betydning

Dansk mand erklærer sig 'racist' på forsiden af New York Times efter flygtningestrømmen. Hvornår er man racist? Stem her

Ekstra Bladet har været på gaden for at høre, hvilke ord, danskerne synes, går over stregen. Vi skal beklage dårlig lyd i klippet. (Video: Christian Ørtoft)
Følg Samfund

Er du blevet racist, eller har du været det og er det ikke længere, så kontakt os. Skriv en mail til 1224@eb.dk eller SMS 1224 (alm. takst)

Johnny Christensen på 65 år fra Taarnby står tirsdag for en noget opsigtsvækkende udtalelse i et af verdens mest kendte medier, avisen The New York Times.

Her erklærer han sig ’racist’ på baggrund af de mange flygtninge som er kommet til landet i forbindelse med flygtningepresset på Europa. Han beskriver sig som en tolerant mand før i tiden, men nu har han fået nok.

- Jeg er blevet racist. De her muslimer vil beholde deres egne normer, men vi har vores egne regler, og alle bør følge dem, siger han til den amerikanske avis.

Ekstra Bladet har været i kontakt med Johnny Christensen, der bekræfter, at han har fortalt New York Times, at han de seneste par år har skiftet fra at være tolerant til at være racist. (Foto: Stine Tidsvilde)
Ekstra Bladet har været i kontakt med Johnny Christensen, der bekræfter, at han har fortalt New York Times, at han de seneste par år har skiftet fra at være tolerant til at være racist. (Foto: Stine Tidsvilde)

Udvidet begrebet
Ordet 'racist' og racismebegrebet er meget 'oppe i tiden'.

Hos Dansk Sprognævn oplever man en stigende interesse for ordet og stor opmærksomhed omkring politisk korrekthed. Det betyder, at begrebet udvikler sig meget og langsomt ændrer sig hos danskerne.

- I Nye Ord i Dansk står der under ordet racisme at det betyder ’forskelsbehandling, undertrykkelse, afstandtagen til bestemte grupper af mennesker’, og denne sprogbrug kom frem allerede omkring 1965. Den Danske Ordbog skriver, at racisme er diskrimination eller fjendtlig holdning over for grupper af mennesker på grund af deres etniske baggrund og fremmedartede udseende, kultur mm. På den måde er det defineret ret bredt, fordi det handler om det, man kommer fra, siger seniorkonsulent Anita Ågerup Jervelund.

Hun arbejder dagligt med følge danskernes sprogbrug og opfattelser af forskellige ord. Hos nævnet har man kunnet konstatere en udvikling af begrebet.

- Begrebet er simpelthen blevet udvidet. Man taler om aldersracisme, og man kan kan af og til høre: 'Det er racistisk mod kvinder,' som jo slet ikke er en race. Eller racisme i forbindelse med jyder. Så sådan kan ordet godt blive brugt, siger seniorkonsulenten.

Johnny Christensen mener, at flygtningene dræner Danmarks velfærdsystem, uden at de selv bidrager. (Foto: Stine Tidsvilde)
Johnny Christensen mener, at flygtningene dræner Danmarks velfærdsystem, uden at de selv bidrager. (Foto: Stine Tidsvilde)
 

Strukturel racisme
Videnskabelig medarbejder på Københavns Universitets sociologiske institut Hanne Bess Boelsbjerg påpeger, at der er tendenser i samfundet til et opgør med den traditionelle betydning af racisme, som groft sagt handler om, at en race er bedre end en anden.

Der kan ifølge hende være tale om strukturel racisme i samfundet.

- Det handler om visse befolkningsgrupper, som føler sig stigmatiseret på grund af en forskelsbehandling af forskellige systemer, siger den eksterne lektor og ph.d.-studerende.

- Det blødgør begrebet, fordi det er de færreste, der vil tage ansvar for at praktisere noget, der betegnes som racisme. Men derfor kan det godt for gruppen, det går ud over, have en stigmatiserende indflydelse og føles som racisme. Og her kan man tale om at udvide begrebet racisme.

Adskil racisme og fremmedfjendsk
Hanne Bess Boelsbjerg mener, det er vigtigt at adskille det at være fremmedfjendsk og racist.

- At være fremmedfjendsk er udtryk for, at man tager afstand fra noget, som er fremmed for en. At være racist er at mene, at din race er hævet over andre.

Altså gammeldags racisme med udgangspunkt i Darwins evolutionsteori, som for eksempel blev misbrugt i nazisternes forsøg på raceudryddelse, og i USA til at holde slaver.

- Altså som en ideologi, der hævder det som et moralsk gode, at man med rette kan undertrykke en gruppe af mennesker.

- Så når en dansk mand stiller sig op og siger, at han er racist, er det ikke sikkert, han helt selv er med på, hvad racist betyder?

- Der er i hvert fald forskel på at komme og sige, at min hvide hudfarve er bedre end dem, som kommer fra Mellemøsten, og jeg er evolutionært længere fremme, og at sige: ’Jeg er racist i den betydning, at jeg tager afstand fra dem, der ikke kan finde ud af at opføre sig ud fra gængse normer’.

Pas på med at udvande racisme
Hanne Bess Boelsbjerg påpeger, at de færreste formentlig vil påberåbe sig at være racister, hvis man definerer det som det begreb, der ideologisk er blevet kritiseret og udstillet efter især Anden Verdenskrig.

- Og jeg mener, at det er en farlig blåstempling, hvis vi udvander begrebet, så man pludselig er racist, fordi man tager afstand fra noget, som nogle mennesker i en bestemt gruppe gør.

Hanne Bess Boelsbjerg mener derfor, det er en uheldig tendens, hvis man begynder at udvande begrebet, så man pludselig er racist, fordi man ikke tager aktivt del i en bestemt gruppe eller hvis man føler afsky overfor dem eller er uenig med dem:

- Det kan man ikke bruge racismebegrebet til. Alle bruger noget til at skelne ud fra. Det fungerer rent kognitivt og gør det lettere at orientere sig, siger Hanne Bess Boelsbjerg, som ikke ser det som noget negativt at konstatere, at man for eksempel har en anden hudfarve.

- Det er først et problem, når du begynder at koble for eksempel etnicitet og negative handlinger og sige: sådan er de mennesker over en bred kam. Eller hævder, at du er et bedre menneske pga. din egen hudfarve.

 *    Er det racistisk at sige?     *

Tidligere har Anita Ågerup Jervelundfra Dansk Sprognævn været med til at vurdere, om forskellige ord virker politisk ukorrekt i danskernes øre, og nu hjælper hun med, om disse opfattes som racistiske. Det er altså ikke, hvad hun selv mener, men en generel opfattelse af ordene hos danskerne i dag.

Husk selv at stemme, når du har fået ekspertens dom

'Neger' - ja

Anita Ågerup Jervelund:

- Det ville ofte blive opfattet sådan. Men ældre personer er vokset op med ordet på en anden måde. De mener ikke noget racistisk med det, men det er langsomt blevet et ord, vi opfatter som nedsættende. Det er for at sige, at man også må se lidt på forskellige generationer og på dem, man kommunikerer med.

'Sort' – ja og nej

Anita Ågerup Jervelund:

- Nej, det er det egentlig ikke. Men den grænse flytter sig lige nu. Nogle er begyndt at bruge brun som betegnelse.  ’Sort’ er mere neutralt end neger, men måske er der lidt problemer med det også.

'Spaniol' – ja og nej

Anita Ågerup Jervelund:

- Det er et dansk ord for folk fra Spanien.  Men der er tilsyneladende også nogle, der mener, det er en nedsættende betegnelse.

'Nigger' - ja

Anita Ågerup Jervelund:

- Ja, den er meget nem. Det er simpelthen et skældsord. Det har aldrig været neutralt.

'Mulat' - ja

Anita Ågerup Jervelund:

- Man kan ikke vide, at mulat stammer fra ordet mulato, der betyder ’mulæsel’. Men ordet regnes af nogle for at være nedsættende. Det er lidt den samme historie om ordet ’neger’, som oprindeligt ikke blev opfattet som nedsættende, men langsomt er begyndt at blive det hos danskerne.

'Sigøjner' – ja/nej

Anita Ågerup Jervelund:

- Der står ikke i Den Danske Ordbog, at det skulle virke nedsættende. Det gør der jo ved for eksempel neger og mulat, men ikke her. Men vi ser måske et skift nu, hvor man er begyndt at sige ’romaer’ i stedet for.

'Perker' – ja

Anita Ågerup Jervelund:

- Ja, det er klart nedsættende. Det er på samme måde som nigger. Det er et skældsord. Det har heller aldrig været et neutralt ord. Men det fungerer også på den måde, at man godt kan bruge det i en sammenhæng, hvis man selv tilhører dem, der har mørk hud. De siger det om sig selv: ’Hey, din perker kom her.’ Og det er noget andet. Sådan kan det også være med andre ord – men man skal selv tilhøre den gruppe.

 

'Eskimo' - ja

Anita Ågerup Jervelund:

- Det er også et ord, man skal passe på med at bruge. Det handler om, hvordan de selv vil omtales, og her foretrækker de fleste at blive kaldt for inuitter, og det har betydning for, hvordan vi også skal omtale dem. Det må man jo respektere.

'Indianer' – nej

Anita Ågerup Jervelund:

- I USA kalder de dem ’det oprindelige folk’, men det er tvivlsomt om det skulle være nedsættende her i landet. I Den Danske Netordbog på Ordbogen.com står der dog, at visse kredse anses det for politisk ukorrekt at kalde nogen indianere.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Hvis krigen og katastroferne kommer, hvad skal vi mennesker så gøre?