Efter dansk terrorangreb: Nu er Muhammed-tegner tilbage i Danmark

For første gang siden angrebene på København i februar, er den svenske kunstner Lars Vilks tilbage i Danmark. Se med live fra 15.00

Den svenske kunstner og Muhammed-tegner, Lars Vilks, var formentligt målet, da den 21-årige Omar El-Hussein 14. februar gik til angreb på kulturstedet Krudttønden på Østerbro.

I dag vender han tilbage til Danmark for første gang siden terrorangrebet, som han slap uskadt fra.

Mødet finder sted på Christiansborg, og det er de konservative, der er værter for arrangementet.

- Jeg synes, det er passende, at vi på Christiansborg byder Lars Vilks tilbage for første gang siden angrebet. Frygten må ikke overtage, og emner som terror og ytringsfrihed har aldrig været vigtigere, end de er nu, siger Mai Mercado (K), politisk ordfører for de Konservative til Berlingske.

Lars Vilks har siden 2007 været under politibeskyttelse, efter han afbildede profeten Muhammed som en hund.

Han er i øjeblikket gået under jorden, efter han har været offer for flere fejlslagne attentater. 

Udover Lars Vilks vil også formanden for Det Jødiske Samfund, Dan Rosenberg Asmussen, være til stede. Det jødiske samfund blev dybt berørt af terrorangrebet, da Omar El-Hussein skød og dræbt den jødiske vagt Dan Uzan foran synagogen i Krystalgade.

Se med live fra Christiansborg klokken 15.00.

50 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere