Efter dødsfald: Gymnasium skal vaccineres mod meningitis

Styrelsen for Patientsikkerhed anbefaler at alle på Birkerød Gymnasium vaccineres, efter en 17-årige døde og en anden 17-årig elev sandsynligvis har haft sygdommen

Følg Samfund

Ved du noget? Tip os på 1224@eb.dk eller på SMS/MMS på 1224 (koster alm. takst)

Alle elever og medarbejdere på Birkerød Gymnasium anbefales nu at blive vaccineret mod den sjældne, men alvorlige meningokoksygdom, fortæller Styrelsen for Patientsikkerhed.

Det sker, efter der indenfor de seneste tre uger har været to tilfælde af sygdommen blandt elever på gymnasiet.

 Teenager død af frygtet, smitsom sygdom

Omkring nytår døde en 17-årig elev af sygdommen, og derudover har en anden 17-årig elev sandsynligvis haft sygdommen, men er behandlet og rask igen, fortæller Styrelsen.

- For at forebygge nye tilfælde af meningokoksygdom, anbefaler Styrelsen for Patientsikkerhed derfor nu, at alle elever og medarbejdere på Birkerød Gymnasium tilbydes forebyggende behandling og vaccination, skriver de i en pressemeddelelse.

Region Hovedstadens læger og sygeplejersker var torsdag morgen tilstede på gymnasiet, hvor de udleverede omkring 1.000 doser af den forebyggende behandling, ligesom de vil være på gymnasiet igen i morgen formiddag for at tilbyde behandling til de sidste omkring 150 elever og lærere. Vaccinationen sker i næste uge ved henvendelse til deres praktiserende læge.

Meget usædvanligt
Bente Møller, overlæge og sektionsleder i Styrelsen for Patientsikkerhed, fortæller, at det er meget usædvanligt, at man oplever to tilfælde af meningitis på samme sted. Når det er tilfældet, betegner man det som et udbrud.

- Det er ekstremt sjældent. Der er kun omkring 40 tilfælde i alt om året i Danmark, siger hun.

Hun siger, at man har valgt at anbefale en generel forebyggende behandling for hele gymnasiet, fordi der er fundet flere tilfælde.

- I sådan en situation går vi med livrem og seler. Vi ved ikke med sikkerhed, om det er samme type, de to har haft, og det svar får vi aldrig. Men den sammenhæng med to tilfælde gør, at vi anbefaler en forebyggende behandling for hele gymnasiet, siger hun og fortæller, at anbefalingen er sket i tæt samarbejde med Statens Seruminstitut.

Den 17-årige, der, udover den afdøde 17-årige elev, har haft bakterien inden for de seneste tre uger, har været behandlet med antibiotika og er rask i dag. De to elever gik ikke i klasse sammen.

Bente Møller fortæller, at det langt fra er hverdagskost, at man vælger at anbefale forebyggende behandling for en hel gruppe for at sikre sig mod den sjældne, men yderst alvorlige meningokoksygdom.

- Det er bestemt ikke noget, vi gør det hver dag. Jeg tror ikke, nogen af os har gjort det før, siger hun.

Hun var selv ude på Birkerød Gymnasium i dag og fortæller, at eleverne tog situationen meget fint.

- De var meget lyttende. De er selvfølgelig stadigvæk påvirkede af, at de har mistet en af deres kammerater. Så de var opmærksomme på, hvad vi sagde, og havde rigtig relevante spørgsmål, siger hun.

Hun siger, at de er godt beskyttet mod sygdommen, når de har fået den forebyggende behandling.

Der vurderes ikke at være risiko for smitte blandt pårørende til eleverne og medarbejderne og dermed heller ikke behov for forebyggende behandling til disse.

Meningokoksygdom skyldes bakterier, som kaldes meningokokker. Meningokoksygdom er en sjælden og meget lidt smitsom sygdom. I 2015 var der 40 tilfælde i Danmark.

 

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Kom nu ud af busken, Dyrby