Efter dødsulykker: Boeing overvejer at stoppe fly-produktion

737-MAX-flyene har været underlagt flyveforbud efter dødsulykker. Godkendelse kan vare til ind i det nye år

37 MAX 8 blev præsenteret hos Fly Dubai under pomp og pragt, men nu overvejer Boeing at indstille produktionen.

Flyproducenten Boeing nærmer sig en beslutning om at standse eller skære i produktionen af 737 MAX-fly.

Det skriver Wall Street Journal på baggrund af anonyme kilder.

En beslutning kan være nært forestående og måske endda være plads mandag, forlyder det.

Boeings bestyrelse mødtes søndag i Chicago, og her mente flere angiveligt, at en pause i produktionen kan blive den mest realistiske løsning.

Se også: 23 flyselskaber gik konkurs i 2019

En beslutning kan være nært forestående og måske endda være plads mandag, forlyder det. Foto: Ritzau Scanpix
En beslutning kan være nært forestående og måske endda være plads mandag, forlyder det. Foto: Ritzau Scanpix
 

I midten af november lød det ellers fra Boeing, at flytypen kunne være på vingerne igen i januar.

Men de planer fik et tilbageslag tidligere på ugen, da den amerikanske luftfartsmyndighed, Federal Aviation Administration (FAA), meddelte, at processen med på ny at godkende flyet kan vare til ind i næste år.

Dermed antydede FAA, at der et godt stykke vej endnu, skriver nyhedsbureauet dpa.

- Der er flere milepæle, der endnu skal gennemføres, sagde Steve Dickson, chef for FAA, til transportudvalget i Repræsentanternes Hus ifølge dpa.

Se også: Kæmpe aktion: 33.000.000.000 smuglet ud af lufthavn i al hemmelighed

737 MAX-flyene har siden marts været underlagt flyveforbud over hele verden på grund af to dødsulykker i Indonesien og Etiopien.

Ulykkerne, der skete inden for fem måneder, kostede i alt 346 mennesker livet.

Boeing har tidligere oplyst, at de to flystyrt var forårsaget af en fejl i aktiveringen af flyets MCAS-funktion. Det er et automatisk anti-stall-system, der skal forhindre, at flyet mister dets opdrift.

Systemet er nyt, og det er blevet kritiseret, at piloterne ikke er blevet godt nok uddannet i det.

9 kommentarer
Vis kommentarer