Efter drab: Advarer mod 'voldsomme' psykisk syge

Efter planerne skal 70 psykisk syge flyttes fra det omstridte Lindegården til et parcelhuskvarter med børnefamilier. Borgmesteren har lovet, at de ikke er udadreagerende, men det kan ikke lade sig gøre, siger embedsmænd

Borgmester i Roskilde Joy Mogensen(S) holder fast på, at man kan indgå en aftale.
Foto: Kristian Brasen
Borgmester i Roskilde Joy Mogensen(S) holder fast på, at man kan indgå en aftale. Foto: Kristian Brasen

Mens Roskildes borgmester, Joy Mogensen (S), forsøger at berolige beboere, vurderer kommunale topfolk, at de ikke kan udelukke voldsomme og udadreagerende psykisk syge på det planlagte psykiatriske bosted i Viby Sjælland.

Det har samtidig været misvisende, når kommunens politikere har fortalt borgerne, at de psykisk syge beboere er fredelige.

Det viser en aktindsigt i e-mails og møder mellem Københavns Kommune, der driver Lindegården, og embedsfolk i Roskilde Kommune, som Ekstra Bladet er i besiddelse af.

Mie Høst, Morten Sørensen (th.), Rikke Grønning og Henrik Nissen-Pedersen ser med bekymring ud på grunden, hvor der ifølge planerne vil blive bygget et bosted til 70 psykisk syge.
Foto: Jonas Olufson Samfund - 11. feb. 2019 - kl. 15:28 Børnefamilier frygter psykisk syge i baghaven

Brandvarmt emne
Efter planen skal 70 beboere fra det psykiatriske bosted Lindegården flyttes for at skabe bedre forhold for personale og beboere.

Udflytningen sker efter drabet på den 57-årige sosu Vivi Nielsen, der arbejdede på Lindegården, i 2016.

Københavns Kommune har derfor udset sig en grund i et parcelhuskvarter i Viby Sjælland, ikke langt fra skole, idrætsklub og sfo.

I 2016 døde sosu-assistenten Vivi Nielsen, da hun blev stukket ihjel af en psykisk syg beboer på Lindegaarden. Siden har Københavns Kommune forsøgt at finde nye lokaler til flere af beboerne. Foto: Jens Dresling
I 2016 døde sosu-assistenten Vivi Nielsen, da hun blev stukket ihjel af en psykisk syg beboer på Lindegaarden. Siden har Københavns Kommune forsøgt at finde nye lokaler til flere af beboerne. Foto: Jens Dresling
 

Placeringen af psykisk syge i den lille by er blevet et brandvarmt politisk emne.

På et beboermøde forsøgte Roskildes borgmester, Joy Mogensen (S), at få overbevist beboerne. I et interview med Ekstra Bladet garanterede hun efterfølgende, at der ikke vil komme personer, der kan være udadreagerende.

- Altså det, der er væsentligt for mig, er, at det ikke er udadreagerende personer, og at de kan fungere i et lokalmiljø, siger Joy Mogensen.

Lindegården

Lindegården er et socialpsykiatrisk bosted under Københavns Kommunes Socialforvaltning. Det ligger i samme område som det psykiatriske hospital Sankt Hans ved Roskilde Fjord.

På Lindegården bor der i alt 140 beboere.

Københavns Kommune har peget på grunden i Viby Sjælland, hvor de ønsker at placere 70 beboere.

Beboerne, der skal flyttes til Viby Sjælland, betegnes som 'borgere med psykisk sygdom, periodevis med psykose, angst-problematikker og eventuelt misbrug'. Ifølge kommunen er beboerne på Lindegården relativt tunge og målgruppen er forværret de seneste år.

I 2016 blev Vivi Nielsen dræbt, mens hun var på arbejde på Lindegården. Siden har Københavns Kommune ønsket at finde nye lokaler til en del af Lindegårdens beboere.

Kan ikke adskille grupperne
Men det kan slet ikke lade sig gøre at opdele beboerne efter, om de er udadreagerende.

Det fremgår i en mailudveksling mellem embedsmænd fra København og Roskilde om de mulige beboere i Viby Sjælland.

'Det er ifølge Socialforvaltningen i København svært at opdele grupperne efter, om de er udadreagerende, da dette blot er et symptom ud af mange. I praksis vil det udadreagerende symptom indgå i mange sindslidende diagnoser. Så som jeg forstår det, er det ikke håndterbart at opdele efter, om de er udadreagerende', skriver Københavns Kommunes chefkonsulent Torben Pilgaard.

Til det svarer Roskilde Kommunes konsulent Stinne Bjerg, at hun heller ikke kan se, at det kan lade sig gøre.

'Den beskrivelse jeres forvaltning kommer med, udelukker heller ikke den 'voldsomme gruppe'', skriver hun.

Vil ikke være tryghedsskabende
På et kommunalt topmøde med direktører fra begge kommuners forvaltning bliver problemet igen taget op.

Her vurderer topembedsmændene i de to kommuner, at det er misvisende, når de omtaler beboerne på Lindegården udadtil.

'Københavns Kommune har tidligere beskrevet beboerne som fredelige borgere, der kan færdes i byen på lige fod med os andre, og som ikke burde give anledning til utryghed. Det er derfor denne beskrivelse, Roskilde Kommunes politikere har fået, og som de bringer videre til borgerne.

Det er dog ikke sådan, beboerne omtales på mødet:

'Alle er relativt tunge på Lindegården i dag og målgruppen er forværret de seneste år. Målgruppen består overvejende af folk med dobbeltdiagnose, skizofreni og misbrug. Roskilde Kommune har imidlertid behov for betryggende ord om dem, der flytter til Viby', står der i referatet fra mødet 29 oktober.

På mødet udarbejder de en målgruppebeskrivelse, der skal bruges til at få projektet igennem hos Socialtilsynet.

'Alle er dog opmærksomme på, at denne beskrivelse ikke vil være tryghedsskabende - nærmere tværtimod', står der videre i referatet.

Derfor beslutter embedsmændene at udarbejde et tryghedsnotat, der kan bruges af byens politikere til at berolige beboerne med.

Tryghedsnotat

Tryghedsdokument  fra 22. November

Københavns Kommune vil arbejde målrettet på, at de 3 nye botilbud bliver en integreret del af lokalsamfundene i Roskilde kommune – og at naboerne skal føle sig trygge.  

Det følgende gælder for alle tre tilbud. 

• I den københavnske socialpsykiatri arbejder vi ud fra, at alle kan komme sig helt eller delvist af en psykisk lidelse. Gennem en rehabiliterende indsats understøttes borgerens recovery-proces og dermed deres mulighed for at de kan få et mere selvstændigt og selvhjulpent liv med mindre støtte. Vi ønsker, at borgerne skal leve værdige, meningsfulde og så selvstændige og aktive hverdagsliv som muligt. 

• De borgere, der bliver visiteret til de to nye tilbud, vil have samme problemstillinger, som de borgere, der i dag bor i Lindegårdshusene. Det er Københavns Kommunes hensigt, at de borgere med mest komplekse problemer jf. målgruppebeskrivelserne, vil forblive på Lindegårdshusene. Det er også sådan Københavns Kommune fremad forventer at visitere med forbehold for ændringer i borgergruppe og lovgivning.   • Der vil på botilbuddene være personale døgnet rundt til at støtte borgerne. 

• Der arbejdes målrettet med borgernes eventuelle misbrug ved opsøgende misbrugsbehandlinger – og der arbejdes med pædagogiske og sundhedsfaglige handleplaner. 

• Borgerne har en sagsbehandler tilknyttet fra Socialforvaltningen, der løbende følger op på borgernes udvikling og om der er behov for ændringer i indsatserne til borgerne, herunder om det konkrete tilbud stadig er relevant.   

• Der vil være tæt kontakt til Regionens psykiatri omkring borgere, der løbende vurderer borgerens lægelige og medicinske behandling.  

• Nogle borgere vil have en dom til behandling, der kan aktiveres hvis borgerens tilstand forværres, således at borgeren indlægges på psykiatrisk afdeling. 

• Botilbuddene vil alle skulle godkendes af Socialtilsynet, som også vil føre et løbende tilsyn med tilbuddene. 

• Det ligger Socialforvaltningen meget på sinde at have et godt samarbejde med naboer og lokalsamfund. Derfor vil der være faste kontaktpersoner, som naboer kan kontakte ved problemer, ligesom ledelse vil være synlig i dette nabosamarbejde. 

• Botilbuddene vil arbejde på at have en tæt dialog og åbne op for lokalsamfundet og invitere naboer indenfor for at øge kendskab til tilbuddet og borgerne og dermed mindske utryghed.  

• De fysiske rammer skal understøtte den pædagogiske tilgang til borgerne, der vil have fokus på at understøtte borgernes ret til privatliv, styrke fællesskabet for borgerne og modvirke ensomhed samt til borgernes individuel udvikling. 

• Borgerne vil tilbydes forskellige aktiviteter og forskellige former for beskæftigelse, der vil være en vigtig del af tilbuddenes indsatser og tilbud. 

• Botilbuddene vil have udearealer, der skal anvendes til at skabe gode vilkår for borgernes velbefindende og skabe grundlag for meningsfulde og fysiske aktiviteter i det fri.  

• Nogle af borgerne vil være visiteret til et midlertidigt botilbud efter servicelovens §107. Hvis borgere får en vellykket recovery-proces og får det bedre og kommer sig helt eller delvist – og kan flytte i egen bolig med mindre støtte – vil Københavns kommune arbejde for, at borgeren flytter tilbage til en bolig i København.

Føler sig ført bag lyset
Byrådsmedlem for Venstre Jette Tjørnelund føler sig ført bag lyset i sagen. Hun mener, at kortene skulle være lagt på bordet fra start af.

- Vi har brudt Viby-borgernes tillid. Det fremgår klart, at vi ikke kan opdele grupperne, og så kan man ikke give en garanti til dem. Den oplysning skulle vi politikere have fremlagt, så snart den lå klar, siger Jette Tjørnelund.

Hun oplever, at der er stærke kræfter, der vil have planerne kørt igennem, selvom embedsfolkene har vurderet, at der ikke kan laves en juridisk aftale.

- Vores egne embedsmænd vurderer, at man ikke kan opdele grupperne. Det må betyde, at den aftale, som borgmesteren ønsker, ikke kan lade sig gøre i virkeligheden, siger Jette Tjørnelund.

Desuden kan hun ikke forsvare at placere de psykisk syge, der ikke må være i nærheden af skoler midt i en by, hvor man vil tiltrække børnefamilier.

- Jeg kan ikke rigtig se andre løsninger i Roskilde end det nuværende sted ved Sankt Hans, siger hun.

Borgmester Joy Mogensen: Vi har et tillidsfuldt samarbejde

Borgmester i Roskilde Joy Mogensen(S) afløste i 2011 Poul Lindor Nielsen. Hun er konsulent og bachelor i Kultur- og Sprogmødestudier fra Roskilde Universitet.
Borgmester i Roskilde Joy Mogensen(S) afløste i 2011 Poul Lindor Nielsen. Hun er konsulent og bachelor i Kultur- og Sprogmødestudier fra Roskilde Universitet.

- Det er ikke muligt at opdele grupper efter, om de er udadreagerende. Hvordan kan du garantere det til beboerne?

- Jeg har forstået, at man ikke juridisk kan holde hinanden op på en bestem målgruppe. Men vi har et mangeårigt, tillidsfuldt samarbejde med Københavns Kommune omkring Lindegården. Så vi ønsker en politisk aftale, hvor København lægger hånden på kogepladen og lover, at det ikke er en udadreagerende gruppe, der bliver anvist.

- Der er blevet lavet et tryghedsnotat, som I kunne bruge til at berolige borgerne. Har du ikke ført dem bag lyset?

- Jeg har ikke selv hørt eller set et tryghedsnotat, men jeg har haft dialog med embedsmændene, og de ved godt, hvad vi mener om sagen, siger Joy Mogensen.

Københavns Kommune: Det er vores ansvar
Ekstra Bladet har forsøgt at få et interview om, hvorfor Københavns Kommune ønsker at placere de psykisk syge i Viby Sjælland. Alberte Bryld Burgaard, borgercenterchef i Borgercenter Voksne, svarer i en mail på vores spørgsmål.

- Kan Socialforvaltningen sikre, at psykisk syge beboere ikke er udadreagerende?

- Det er vigtigt for os i Københavns Kommune at sikre tryghed for naboerne. På botilbuddet vil der være personale døgnet rundt, som kan støtte borgerne. Borgerne vil også blive fulgt af behandlingspsykiatrien, og hvis en borger vurderes at være til fare for sig selv eller andre, vil der kunne ske en indlæggelse af borgeren på en psykiatrisk afdeling.

- Kan Roskilde Kommune sikre sig, at beboerne ikke er udadreagerende ud fra de aftaler, de har lavet med jer?

- Det er Københavns Kommunes ansvar at sikre, at de borgere, der placeres på et botilbud, passer til den målgruppe, der er beskrevet. Det er også noget, som socialtilsynet kontrollerer, skriver hun.

Mie Høst, Morten Sørensen (th.), Rikke Grønning og Henrik Nissen-Pedersen ser med bekymring ud på grunden, hvor der ifølge planerne vil blive bygget et bosted til 70 psykisk syge.
Foto: Jonas Olufson Samfund - 11. feb. 2019 - kl. 15:28 Børnefamilier frygter psykisk syge i baghaven

118 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere