Efter drab på dansk kvinde: Borgerservice advarer mod speciel ferietype

Rejsevejledning til Marokko er opdateret efter dobbeltdrab med advarsel mod at trekke uden en lokal guide

Louisa Vesterager Jespersen blev dræbt under en rejse i Marokko. Hun var på trekking-tur i de bjerge, som Udenrigsministeriets Borgerservice nu advarer mod at opholde sig alene i. Privatfoto
Louisa Vesterager Jespersen blev dræbt under en rejse i Marokko. Hun var på trekking-tur i de bjerge, som Udenrigsministeriets Borgerservice nu advarer mod at opholde sig alene i. Privatfoto

Her lander en politihelikopter med kriminalteknikkere i byen Imlil ved Atlasbjergene i Marokko, efter den danske og norske kvinde blev fundet dræbt. Video: Chouftv

Udenrigsministeriets Borgerservice advarer danske turister mod at trekke på egen hånd i bjergområder i Marokko.

Borgerservice har opdateret rejsevejledningen til Marokko med advarslen. Det sker, efter at en dansk og en norsk kvinde er fundet dræbt i et populært vandreområde i det nordafrikanske land.

Politi lander i området med en helikopter. Foto: Chouftv 112 - 18. dec. 2018 - kl. 12:28 Maren og Louisa brutalt dræbt på ferie

'Tag ikke alene på trekking-ture i bjergområderne i Marokko, herunder på Mount Toubkal. Du bør kun anvende anerkendte trekking-firmaer og guider med lokalkendskab og overveje muligheden for at trekke i en større gruppe', lyder det.

Marokko er et populært rejsemål for danske turister. Udenrigsministeriet slår fast, at selvom langt de fleste danskere ingen problemer har under deres besøg, så er der grund til at udvise ekstra forsigtighed i landet.

Der er på nuværende tidspunkt ikke planer om at ændre på sikkerhedsniveauet for rejser til Marokko, oplyser borgerservice.

- Rejsevejledningen gør allerede opmærksom på, at man i Marokko skal være opmærksom på sin personlige sikkerhed på grund af risikoen for kriminalitet og terror, skriver borgerservice i en kommentar.

- Når der sker voldsomme hændelser i et land, ser vi altid på behovet for at opdatere teksten. I dette tilfælde har vi tilføjet en opfordring om, at man ikke bør trekke alene i bjergområderne i Marokko, lyder det.

De to kvinder blev fundet nær Mount Toubkal, som ligger i Atlasbjergene. Foto: John Warburton-Lee 112 - 18. dec. 2018 - kl. 14:17 Udenrigsministeriet: Motiv for dobbeltdrab i Marokko skal fastslås

Se også: Louisa myrdet i Marokko: En drøm nåede hun aldrig

Se også: Rektor på Louisa og Marens skole: - Nogle sidder og græder

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere